En ny fortælling om folkeoplysningen

En ny fortælling om folkeoplysningen

24. september 2009

Tilskudssatser, lokaler og konkrete samarbejdsformer er stadig vigtige temaer i det nationale folkeoplysningsudvalg. Men i dette interview udtrykker DFS’ to repræsentanter opbakning til udvalgsformanden, der har sat fokus på behovet for en helt ny fortælling om folkeoplysningen.

Der er behov for en ny fortælling om folkeoplysningen. Det var en af Jens Stenbæks hovedkonklusioner på det nationale folkeoplysningsudvalgs to-dages seminar i midten af september. Jens Stenbæk er formand for udvalget.
Den nye fortælling skal ifølge Stenbæk have fokus på to målgrupper:
- Fremtidens brugere og beslutningstagere. Her handler det i høj grad om markedsføring og afgrænsning, så det fremgår klart og tydeligt, at folkeoplysningen ikke kan undværes, og hvad den kan bruges til.
- Aktørerne i foreninger og skoler. I forhold til dem drejer det sig om anerkendelse af det gode, der bliver gjort allerede - samt om at give aktørerne nye mål at stræbe efter.
På det næste møde vil der nedsat en skrivegruppe for at arbejde videre med den opgave.

Synergi-effekt
"Det er en spændende indfaldsvinkel, og jeg ser frem til formandens udspil omkring sådan en fortælling," siger Per Paludan Hansen, der er formand for DFS og medlem af udvalget.
Han tilføjer: "Med vores udspil, "DFS forslag til folkeoplysningsudvalget", har vi allerede givet et bidrag til at løse den opgave."
Per Paludan Hansen peger især på DFS' forslag til, hvordan man kan skabe en større synergi-effekt af samarbejdet mellem folkeoplysningen og den offentlige sektor.
Også DFS' andet medlem af udvalget, John Meinert Jacobsen, ser frem til arbejdet med at skabe en ny fortælling om folkeoplysningen.
"Vi skal langt tydeligere definere, hvilke slags opgaver folkeoplysningen kan løse for samfundet. Det er min personlige opfattelse, at vi i folkeoplysningen har brug for et ydre pres for at fokusere på de opgaver, kommuner og stat kan bruger folkeoplysningen til at få løst," siger John Meinert Jacobsen.

Ingen patent på folkeoplysning
For John Meinert Jacobsen demonstrerede heldags-seminaret, hvor bred en kreds af aktiviteter og interesser folkeoplysningen dækker over med både idræt, ungdomsforeninger og folkeoplysende voksenundervisning.
"Det er positivt, men det er også et paradoks, fordi det gør det sværere at skaffe fælles fodslag," siger han. "I den forbindelse er det vigtigt, at ingen tager patent på, hvad der er folkeoplysning, hvad der er mest demokratiserende, og hvad der er finest - sådan som der var eksempler på under konferencen. Ingen af os kan monopolisere folkeoplysningen."
Per Paludan Hansen mener, at seminaret viste, at de forskellige aktører supplerer hinanden godt. "Med seminaret har udvalget nu en fælles referenceramme, og det har det savnet."

Forskelle og samarbejde På seminaret blev der præsenteret 9 gode eksempler på, hvad folkeoplysningen kan inden for de tre felter: sundhed, integration og uddannelse.
"Det blev synliggjort, hvad folkeoplysningen kan, og dermed kan det blive et omdrejningspunkt for en anerkendelse af, at folkeoplysningen i højere grad skal anvendes i opgaveløsningen," siger Per Paludan Hansen.
Han peger især på motivation og afklaring af realkompetencer.
"Her viste seminaret, hvordan vi kan spille en rolle i arbejdet med at etablere veje for de kortuddannede ind i voksenuddannelses-systemet," siger Per Paludan Hansen.
Under behandlingen af temaet uddannelse bemærkede John Meinert Jacobsen forskellen på den folkeoplysende voksenundervisning og idrætten:
"Hvor idrætten fokuserede på at uddanne deres ledere som et led i professionaliseringen af deres egne organisationer, havde DFS-repræsentanterne en lidt mere samfundsorienteret fokus på, hvad vi kan tilbyde borgerne," siger han.
Til gengæld bemærkede John Meinert Jacobsen, hvordan temaet sundhed og forebyggelse gav flere eksempler på samarbejde på tværs i folkeoplysningen.

Pakket ned
På et efterfølgende møde diskuterede udvalget på opfordring fra idrætsorganisationerne, om folkeoplysningsloven skal splittes op i to eller flere love.
"Den diskussion er nu pakket ned," fortæller Per Paludan Hansen.
Det er begge DFS-repræsentanter tilfredse med.
"Så kan udvalget koncentrere sig om folkeoplysningens konkrete udfordringer, som de er beskrevet i kommissoriet," siger John Meinert Jacobsen.

DFS' bidrag
På det efterfølgende møde i udvalget omdelte DFS-repræsentanterne "DFS forslag til folkeoplysningsudvalget".
"Jeg tror, at det er det rigtige tidspunkt at fremlægge vores helt konkrete forslag, og at vi er enige i DFS-familien. På den måde kan vi præge processen i de kommende måneder," siger John Meinert Jacobsen.
Det er Per Paludan Hansens opfattelse, at udspillet vil blive modtaget konstruktivt af de øvrige udvalgsmedlemmer.
"Jeg tror afgjort, at vi kan få opbakning for mange af vores ideer. Jeg kan fornemme en interesse i, at vi - trods forskelligheder - står sammen om at sikre de bedst mulige vilkår for alle dele af folkeoplysningen," siger han.
Begge DFS-repræsentanter peger på, at flere af ideerne under det, der i DFS-papiret kaldes Søjle 3/folkeoplysningen som oplysningsformidler, allerede indgår i den rapport, som skrivegruppen om Aktivt Medborgerskab har afleveret til udvalget.
"I det hele taget er jeg overbevist om, at vores forslag kan bæres ind i forskellige faser i processen," siger Per Paludan Hansen.

 

Debat- og dialogmøde om arbejdet i det nationale folkeoplysningsudvalg
- for ansatte og frivillige i medlemsorganisationer og partnerskabsorganisationer

Tid: mandag den 5. oktober 2009 kl. 12.30-16.30 Sted: FUHU Konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K. Arrangementet er gratis, men af hensyn til forberedelse og forplejning er tilmelding nødvendig. Tilmelding kan ske frem til den 28. september 2009 til DFS på dfs@dfs.dk.
DFS link
Læs mere om debatmødet

DFS linkTidligere interview med DFS' deltagere i det nationale folkeoplysningsudvalg

DFS link"DFS' forslag til folkeoplysningsudvalget"

DFS linkMere om folkeoplysningsudvalget