Folkeoplysning og folkebibliotek er to sider af samme sag

3. februar 2010

Der er brug for fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og biblioteker i kommunerne. Det skriver Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) i en fælles henvendelse til to ministerielle udvalg.

I øjeblikket arbejder to ministerielle udvalg med folkeoplysningens og bibliotekernes fremtid:
• Det nationale folkeoplysningsudvalg under undervisningsministeren
• Udvalget "Folkebibliotekernes rolle i Videnssamfundet" under kulturministeren
De to udvalg får nu en fælles henvendelse fra Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

Grænseproblemer
Henvendelsen er underskrevet af formændene for de to organisationer, Per Paludan Hansen og Vagn Ytte Larsen. De henviser til, at KL's bestyrelse har opfordret kommunerne til at være opmærksom på konkurrenceforholdet mellem folkebibliotekerne og aftenskolerne. Formålet med henvendelsen er at undgå problemer omkring grænserne mellem aftenskoler og biblioteker.

Fælles opgave: livslang læring
I henvendelsen skriver DFS og DB, at "…folkeoplysning og folkebibliotek er hinandens forudsætning og to sider af samme sag." Derfor foreslår de, at de to ministerielle udvalg  går sammen om at anbefale, at der bliver udarbejdet fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og biblioteker i hver enkelt kommune.
Videre skriver de:
"De to foreninger anbefaler, at biblioteker og folkeoplysning i kommunerne arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats.
Målet er at sikre borgerne de bedste muligheder for livslang læring, og dette kan gøres gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde. I bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer kan mange ressourcer, udnyttes bedre gennem et styrket samarbejde."

Læringsproceser på tværs
DFS og DB peger også på, at der er samarbejdsmuligheder omkring arbejdet med at styrke den enkelte borgers demokratisk deltagelse.
Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgave.

Samarbejdsmuligheder
Endelig opstiller folkeoplysningens og bibliotekernes organisationer en liste af eksempler på mulige samarbejdsformer:
- at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket.
- at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
- at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner.
- at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
- at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer.