Kommunerne magter ikke opgaven

Kommunerne magter ikke opgaven

21. oktober 2009

Hver gang én kommune giver 1 kr. pr. indbygger i støtte til folkeoplysning, giver en anden kommune 10 kr. Samlet set har kommunerne fjernet hver sjette støttekrone på seks år. ”Kommunerne magter ikke at administrere den økonomiske støtte til folkeoplysningen,” siger DFS’ formand, Per Paludan Hansen.

De tre "bedste" kommuner afsatte i 2008 146,52 kr. pr. indbygger til folkeoplysende voksenundervisning, mens de tre "dårligste" kun gav 14,20 kr.
Og det handler ikke kun om tre ekstremer i hver ende af skalaen. De bedste fjerdedele af kommunerne støttede i snit med knap 100 kr., mens den dårligste fjerdedel støttede med ca. 20 kr.
Det fremgår af et notat, udarbejdet af DFS' sekretariat. Notatet viser også, at samlet set er den kommunale støtte til folkeoplysningen faldet med 16,7 % fra 2003 til 2008.
"Det skaber en helt uforsvarlig ulighed mellem borgere i forskellige kommuner. Borgerne i de kommuner, der nærmest har afskaffet støtten, kommer til at betale urimeligt meget for at gå på aftenskole," siger Per Paludan Hansen, der er formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

Et hårdt hug og seks mindre
Siden 2002 har kommunerne selv kunnet bestemme, hvor lidt de vil støtte den folkeoplysende voksenundervisning, men ikke hvor meget. Før en drastisk lovændring i 2002 skulle kommunerne betale mindst 2/3 af lærer- og lederlønningerne. Fra og med 2003 måtte de højest give 1/3, og loven satte ingen nederste grænse.
Lovændringen betød, at folkeoplysningen fra 2002 til 2003 mistede en tredjedel af den kommunale støtte, men de kommunale besparelser standsede ikke der. År for år frem til 2008 (de seneste tal) kappede kommunerne endnu flere millioner af støtten. Da vi nåede 2008, var der forsvundet yderligere 69,5 millioner kroner i 2009-priser. Det svarer til et fald på 16,7 %.

Selvstyrets fallit
"På vores område har det kommunale selvstyre spillet fallit. Tilsyneladende kan kommunerne ikke finde ud af at bruge selvstyret til andet end langsomt at kvæle det økonomiske grundlag for aftenskolerne og anden folkeoplysning," siger Per Paludan Hansen og fortsætter:
"Tallene viser utvetydigt, at kommunerne skaber ulighed mellem borgerne, og at de samtidig gennemfører mærkbare nedskæringer hvert eneste år. Der får os til at konkludere, at kommunerne ikke magter at administrere den økonomiske støtte til folkeoplysningen.
I stedet må staten gribe ind og garantere borgernes lige muligheder for at deltage i aftenskoleundervisning. Enten må vi gå helt over til statsstøtte, som vi kender det fra Sverige. Eller også må Folketinget fastsætte en ensartet minimumsgrænse for kommunernes støtte," mener DFS' formand.

Per Paludan Hansen oplyser, at notatet vil blive fremlagt i det nationale folkeoplysningsudvalg, som i øjeblikket arbejder under Undervisningsministeriet. Her vil DFS' repræsentanter også præsentere forslag til nye støtteformer.