Plads til det frivillige engagement

Plads til det frivillige engagement

15. december 2008

Der er en tendens til, at det ikke længere er selve eksistensen af foreningerne, der er det centrale, men derimod hvad der kommer ud af dem. DUF’s næstformand advarer mod denne instrumentelle tankegang. ”Det frivillige engagement kan kun leve, hvis det får plads og rum til at udfoldes,” skriver han.

Også Dansk Ungdoms Fællesråd er nu gået ind i debatten om en ny folkeoplysningslov. I Nordjyske havde DUF's næstformand Rune Siglev den 15. december 2008 en kommentar om emnet.

Foreninger bedst i frihed

Af Rune Siglev , næstformand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Det frie, folkeoplysende foreningsliv og den offentlige støtte til det har i stigende grad været på dagsordenen i de senere år. Regeringen har nu besluttet at nedsætte et udvalg, der skal diskutere, om den nuværende folkeoplysningslov skal laves om. Det hilser vi i DUF velkomment, loven har næsten ti år på bagen, og det er altid er godt at tage en åben debat om, hvilken rolle foreningslivet kan og skal spille i vores samfund.

Den nuværende lov har til formål at sikre kommunal støtte til bl.a. foreningsarbejde. Et af hovedprincipperne er, at de støttede foreninger skal have et formål og tilbyde folkeoplysende aktiviteter, men at ingen udenfor den enkelte forening kan blande sig i foreningens virksomhed.

Loven er dermed udtryk for en grundlæggende opfattelse af et frit foreningsliv. I de senere år er denne opfattelse imidlertid blevet udfordret af en tendens til en mere instrumentel tankegang, hvor det ikke er selve eksistensen af foreningerne, der er det centrale, men derimod hvad der kommer ud af dem.

Den udvikling er DUF bekymret over, fordi den helt grundlæggende målsætning for DUF er at sikre en fortsat demokratiopdragelse af børn og unge. Demokrati skal læres forfra af hver ny generation. Det sker hver dag i titusinder af lokale foreninger. Den indsats bør en ny folkeoplysningslov fortsat anerkende og understøtte økonomisk.

Der kan fint suppleres med nye samarbejdsformer mellem det offentlige og foreningslivet, hvor vigtige samfundsopgaver prioriteres i et samspil mellem de offentlige økonomiske ressourcer og foreningernes menneskelige ditto. Men grundfinansieringen til det frie, folkeoplysende foreningsliv skal sikres, så det fortsat er medlemsdemokratiet, der bestemmer, hvad formålet er, og hvilke aktiviteter der skal laves.

Mange DUF -organisationer vil gerne samarbejde om vigtige samfundsopgaver. Det sker f.eks. i KFUM-spejdernes Scout Academy. Gennem en intensiv projektlederuddannelse er 90 unge spejderledere mellem 18-24 år blevet klædt på til at udvikle og gennemføre en stribe lokale projekter rettet mod 'udfordrede' unge; Unge med anden etnisk baggrund, med handicap eller med boglige eller sociale problemer. Scout Academy-projektet støttes af en række fonde og har, udover at skabe udvikling sammen med de unge, haft fokus på at dokumentere spejderledernes egen kompetenceudvikling i form af et skriftligt kompetencebevis til CV'et.

Fælles for mange DUF -organisationers projekter er, at de bygger på medlemmernes engagement og kreativitet. Det frivillige engagement kan kun leve, hvis det får plads og rum til at udfoldes. Vi vil meget gerne udfordres af vores omgivelser til at tænke nyt, men det skal ske i respekt for frivilligheden. Hvis politikerne på både landsplan og kommunalt plan husker det, er der lagt op til et udbygget samarbejde frem over.

Relaterede nyheder