Retur til samhørigheden

Retur til samhørigheden

3. november 2010

Der er ingen tvivl om, at Venstre og folkeoplysningen har fælles rødder og fælles værdie, men der er gået nogle gevaldige skår i fællesskabet, sådan skriver DFS’ formand Per Paludan Hansen i en kronik i Fyens Stiftstidende.

Per Paludan Hansens hovedpointe er, at med folkeoplysningsudvalgets rapport, så får Venstre nu en chance foræret for at klinke skårene og genskabe fællesskabet.
Kronikken blev bragt i Fyens Stiftstidende den 2. november. Vi bringer her hele kronikken.

Retur til samhørigheden

I dette efterår får Venstre en chance for at finde tilbage til sin naturlige samhørighed med folkeoplysningen. En samhørighed, som på det seneste har været ved at udvikle sig til et oprør. Men nu skal undervisningsministeren fremlægge en revision af folkeoplysningsloven på baggrund af en stribe gode anbefalinger.

Jeg har været medlem af Venstre siden teenage-årene, og i 1994 blev jeg ansat i LOF. For mig har folkeoplysning og Venstre været en helt naturlig kombination.
Jeg vil selvfølgelig ikke tage politisk patent på folkeoplysning. Men der er ingen tvivl om, at Venstre og folkeoplysningen har fælles rødder og fælles værdier. Som udtrykt i et oplæg fra Venstres folketingsgruppe (" Det folkelige engagements betydning", 2008): "Folkelig oplysning har været bærende elementer bag opbygningen af det danske demokratiske system og folkestyre. Det har været med til at skabe grobund for at udjævne skellet mellem rig og fattig, mellem mennesker med forskellig uddannelse og kompetencer og har dermed været med til at skabe grobund for økonomisk vækst og velstand."

På den anden side må jeg indrømme, at sammenhængen og fællesskabet var lidt mere åbenlyst i 1994 end i dag.
Da Venstre kom tilbage i regering i 2001, fik den økonomiske opbakning til hele området et gevaldigt hug. I årene siden har regeringens prioritering - med Venstre i undervisningsministerens stol - benhårdt gået på de uddannelses- og oplysningstiltag, der kan måles i karakterer og eksaminer. Viden og kompetencer har helst skullet kunne omsættes til kroner og øre på arbejdsmarkedet.
Kommunerne - også med Venstre-borgmestre - har år for år sat færre penge af til folkeoplysning.
Fra 2003 til 2008 faldt kommunernes samlede tilskud med 17 procent, og det bliver langt værre i 2011. Som om det ikke var nok, bliver produktionsskoler, efterskoler og højskoler virkelig hårdt ramt af finanslovsforslaget for 2011.
Det har fået flere Venstre-politikere, både i Folketinget og i kommunerne, til at protestere. Alt i alt er gået nogle gevaldige skår i fællesskabet.

I dette efterår får Venstre en chance foræret for at klinke skårene og genskabe fællesskabet. Undervisningsminister Tina Nedergaard vil fremlægge forslag til en række ændringer af folkeoplysningsloven på baggrund af rapporten fra det folkeoplysningsudvalg, som hendes forgænger nedsatte sidste år.
I 2009 gav daværende undervisningsminister Bertel Haarder et folkeoplysningsudvalg til opgave at se på " hvordan folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kan styrkes og synliggøres, så den tillige med foreningslivet i højere grad kan bidrage til sammenhængskraften og myndiggørelse af borgernes samt til uddannelses, integrations, sundhed mv." Udvalget blev bredt sammensat med repræsentanter for den folkeoplysende voksenundervisning, idrætten, ungdomsorganisationerne, Kommunernes Landsforening, ministeriet samt tre personligt udpegede medlemmer.
John Meinert Jacobsen fra AOF og jeg repræsenterede Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

I dag præsenteres rapporten på en konference i Undervisningsministeriet. Den analyserer folkeoplysningens situation, peger på udviklingsmuligheder og fremlægger 38 anbefalinger. Med en enkelt mindre undtagelse har der været fuld enighed i udvalget. Det afspejler en åben og frugtbar proces hele vejen igennem.
Rapporten udtrykker en utvetydig anerkendelse af folkeoplysningens samfundsmæssige betydning. Udvalget vil med rapporten "formidle de fælles aktiviteters værdi for den enkelte deltager og ikke mindst den samfundsmæssige merværdi, som folkeoplysningen bidrager med." Denne merværdi handler bl.a. om udviklingen af demokratiske medborgerskab:
"Dannelsesprocessen fordrer således, at der sættes fokus på det fælles og det folkelige, og at der kræves tænksomt medspil og kritisk modspil fra den enkelte. Dette har traditionelt været en opgave for de folkeoplysende organisationer og foreninger."
Ifølge udvalget har folkeoplysningen betydning for borgernes kompetencer, og samtidig fastslår udvalget, at folkeoplysningens bidrager til andet og mere end formelle kompetencer.

Udvalget har også set på de barrierer og problemer, som folkeoplysningen står med.
Ud over det stadigt faldende kommunale tilskud behandler udvalget den meget ulige konkurrencesituation mellem Voksenuddannelsescentrene (VUC) på den ene side og aftenskoler og folkeuniversiteter på den anden.
Rapporten konstaterer, at langt over 30.000 kursister hvert år deltager i VUC-kurser uden at gå til eksamen. Dermed er VUC gået ind på folkeoplysningens kerneområde. Konsekvensen er, at et VUC kan tilbyde engelsk på c-niveau til en timepris på fire-fem kroner, mens aftenskolen i samme by må tage omkring 55 kroner i timen pr. deltager, fordi støttereglerne er forskellige.
Som løsning på disse problemer foreslår udvalget, at reglerne for VUC bliver ændret, og at de sparede penge bliver anvendt til at hæve den kommunale støtte til aftenskolernes leder og lærerlønning til minimum 50 procent.

Udvalget har også haft et godt blik for, at folkeoplysningen ikke bare kan køre videre i samme spor. I rapporten peger man bl.a. på, hvordan folkeoplysningen kan indgå samarbejdsaftaler med kommunerne om at løse særligt prioriterede opgaver som f. eks. sundhed/ forebyggelse, integration og brobygning til formel uddannelse.
Tilsvarende skriver udvalget: "De folkeoplysende organisationer inddrages i udmøntningen af statslige kampagner inden for eksempelvis uddannelse, kultur, sundhed, integration og udvikling af demokrati." For at styrke denne udvikling af nye samarbejdsformer anbefaler man, at kommunerne skal forpligtes til at udarbejde en politik og strategi for den folkeoplysende virksomhed.
Regeringen skal etablere et videncenter for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejde, og Undervisningsministeriet skal tage initiativ til et Folkeoplysningens Dialogforum, " som skal styrke samarbejdet mellem de folkeoplysningsområdets aktører og offentlige aktører."

Udvalgets anbefalinger vil skabe bedre betingelser, men de er ikke en sovepude. De vil kræve innovation, risikable eksperimenter og opgør med rutiner fra aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter.
Det er jeg overbevist om, at vi er parate til.
Samtidig håber jeg, at undervisningsministeren og resten af Venstre også er parate til at gribe denne chance for at finde vej tilbage til folkeoplysningen. Borgerne og samfundet som sådan har brug for, at vi sammen - og med alle andre gode kræfter i samfundet - bevarer, styrker og ikke mindst udvikler folkeoplysningen.