Bliver folkeoplysningsudvalg obligatoriske igen?

Bliver folkeoplysningsudvalg obligatoriske igen?

10. maj 2011

Venstres ordfører, Britta Schall Holberg, antydede, at regeringen måske vil være med til at gøre kommunale folkeoplysningsudvalg obligatoriske igen, da forslaget til ny folkeoplysningslov var til første-behandling i Folketinget. Socialdemokraternes Christine Antorini lovede flere penge til folkeoplysningen under en ny regering.

Tirsdag den 10. maj diskuterede Folketinget regeringens forslag til ny folkeoplysningslov.

Folkeoplysningsudvalg i alle kommuner

"Mange folkeoplysende foreninger er bekymrede over, at kommunerne ikke behøver at oprette folkeoplysningsudvalg. Det må vi se på under udvalgsbehandlingen," sagde Venstres ordfører, Britta Schall Holberg.
I forbindelse med kommunalreformen blev det frivilligt for kommunerne at etablere folkeoplysningsudvalg. Et flertal af kommuner har stadig disse udvalg, hvor kommunalpolitikere og repræsentanter for de folkeoplysende organisationer lokalt fastlægger støtte og regler for det folkeoplysende arbejde. 

  Britta_Schall_Holberg_2
Britta Schall Holberg, Venstre

Men flere og flere nedlægger udvalget. I regeringens folkeoplysningsudvalg kunne der ikke skabes enighed om igen at gøre udvalgene obligatoriske. Men nu ser det ud til, at dette forslag for alvor er kommet på bane igen.

Bedre økonomi under ny regering

Lovforslaget indeholder ingen forbedringer af folkeoplysningens økonomi, men emnet fyldte en del i debatten.
Christine Antorini pegede på risikoen for, at kommunernes udgifter de nye udviklingspuljer og partnerskabsaftaler vil gå ud over støtten til almindelig drift af aftenskolerne:
"Det håber jeg, vi kan rette op på i udvalget. Men det vil nok kræve en anden regering, før vi får sikret en bedre finansiering af folkeoplysningen."
 
  Antorini_160
Christine Antorini, Socialdemokraterne

Også ordførerne fra SF, Radikale og Enhedslisten brugte en stor del af deres indlæg til at pege på folkeoplysningens økonomiske problemer.
"Både regeringens folkeoplysningsudvalg og næsten samtlige høringssvar peger på dette problem," sagde SF's Pernille Frahm flere gange.
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten sagde bl.a., at konsekvenser af den stadig faldende kommunale støtte enten bliver højere deltagerbetaling, mindre udbud eller dårlige kvalitet:
"Og ingen af delene er tilfredsstillende," tilføjede hun.
Bente Dahl, De Radikale, erklærede sin støtte til forslaget fra regeringens folkeoplysningsudvalg - som regeringen har afvist - om at indføre en mindste-grænse for kommunernes støtte på 50 procent af lærer- og lederlønninger i kombination med øget bloktilskud til kommunerne.
Regeringspartierne satte deres lid til, at arbejdet med den kommunale folkeoplysningspolitik, der er en del af lovforslaget, vil kunne overbevise kommunerne om, at de skal afsætte flere penge til området.

Ændringer i lovforslaget
Forslaget blev formelt fremsat i Folketinget den 29. april, efter at det havde været til høring i en måned. Selv om der var indkommet en lang række høringssvar, var det kun meget lidt, Undervisningsministeriet havde ændret fra udkast til lovforslag.
Den mest markante ændring er, at kommunerne har fået 3,3 mio kr., fordi de fremover skal udarbejde en folkeoplysningspolitik i samarbejde med brugerne. De foreslåede ændringer af brugerinddragelsen har også udløst en lille pose penge til kommunerne på 5,7 mio. kr. i år og 6,9 mio. kr. de kommende år.
Regeringens folkeoplysningsudvalg anbefalede, at en kommende lov giver aftenskolerne lov til i visse situation at indføre lukkede hold. Forslaget var med i lovudkastet, og det er det stadig, men nu er der tilføjet, at regeringen "ønsker et bredere anvendelsesområde", og at muligheden ikke alene skal "…bidrage til integration af flygtninge og indvandrere i Danmark, men også til at tiltrække andre grupper til foreningslivet, som normalt ikke gør brug heraf."
Det er ikke en præcisering, som de høringsberettigede organisationer har peget på. DFS erfarer, at formuleringen er tilføjet på foranledning af Dansk Folkeparti. Alligevel var DF's Marlene Harpsøe ikke tilfreds under førstebehandlingen. Hun ønsker fastslået, at det ikke må bruges til lukkede hold for indvandrerkvinder.
Endelig er bemærkningerne nu formuleret således, at værtsinstitutionen for et kommende Videncenter for folkeoplysning ikke nødvendigvis skal være en professionshøjskole.