Folkeoplysningen bliver synlig i medierne

Folkeoplysningen bliver synlig i medierne

28. marts 2011

Med tre forskellige indlæg har folkeoplysningen i den seneste uge gjort opmærksom på sig selv. Samfundet får meget for folkeoplysningspengene skrev John Meinert Jacobsen og Per Paludan Hansen sammen i Politiken, mens John Meinert Jacobsen gik ind i debatten om den stigende ungdomsarbejdsløshed i Jyllands-Posten.

"Folkeoplysning anno 2011 er meget mere end aftenskolekurser i pileflet på den lokale kommuneskole." Med afsæt i forventede fordomme beskrev to oplysningsforbundsledere i Politiken den 24. marts, hvad folkeoplysningen bidrager til samfundet med.
John Meinert Jacobsen og Per Paludan Hansen er ledere af henholdsvis AOF-Danmark og LOF. Sammen repræsenterede de Dansk Folkeoplysnings Samråd i regeringens folkeoplysningsudvalg.
Kommentaren kom vidt omkring fra traditionel aftenskolevirksomhed til beskæftigelsesindsatser, integrationsarbejde og sundhedsfremme.
"Og vi vil og kan meget mere af det samme: formidle offentlige oplysningskampagner, udvikle aftenskolen og i endnu højere grad end hidtil være brobygger til uddannelse og en aktør i voksen- og efteruddannelsessystemet," skrev de.

Økonomisk fornuft
I indlægget kom de ind på den faldende kommunale støtte og skrev:
"Som folkeoplysning har vi brug for samfundets opbakning til, at denne funktion ikke udhules og kommercialiseres.
Omvendt kan samfundet fremadrettet spørge sig selv: Kan vi bruge foreningerne i Danmark på nye måder? Også økonomisk giver det mening. Med alle de goder, der følger af oplysningsforbundenes arbejde, får samfundet meget for få penge. Men tænk på perspektivet i et øget samarbejde mellem det offentlige og foreningerne. I en tid, hvor velfærden er under pres, er der behov for at tænke på nye måder og inddrage de fordele, der kan være i alt det gode, folkeoplysningen kan tilbyde nu og i fremtiden."

Det menneskelige møde
På baggrund af dette indlæg og det debathæfte, som DFS netop har udsendt, deltog Per Paludan Hansen mandag den 28. marts i Poul Friis' samtale og debatprogram på P1. Udfordret på folkeoplysningens relevans i vores tid sagde Per Paludan Hansen bl.a.:
"Kursisterne finder vores tilbud på nettet, og de betaler via deres PC. Men når de kommer til os, står de over for en lærer i kød og blod, og de møder andre mennesker, som de kun udveksle viden og meninger med.
Det er her vores force er. Vi går i dybden, og vi leverer rammen for det menneskelige møde."

Folkeoplysende brobygning
I Jyllands-Posten den 24. marts advarede John Meinert Jacobsen mod det stigende antal unge, der er på kontanthjælp:
"Vi ved - fra den store ungdomsarbejdsløshed i slutningen af 1970' erne til midt i 1980' erne - at ingen eller kort uddannelse parret med langvarig ledighed fører til, at man aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet, men hutler sig gennem tilværelsen på overførselsindkomst," skrev  han.
På den baggrund argumenterede han for en ny uddannelsesmodel: "…et brobygningsforløb mellem det, som den unge kan, og det, som den unge skal kunne for at få en kompetencegivende uddannelse."
I den forbindelse henviste han til DFS-udgivelsen "Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen", som dokumenterer, at folkeoplysningen er særlig velegnet til at udforme sådan et brobygningsforløb.