Folketinget vedtager ny folkeoplysningslov

6. juni 2011

I sidste øjeblik blev det obligatorisk for kommunerne at nedsætte udvalg, der sikrer skolers og foreningers indflydelse på folkeoplysningen. Per Paludan Hansen er glad for den nye lov. Men han er også tilfreds med, at der bliver åbnet for flere ændringer næste år.

På sidste mødedag inden sommerferien, onsdag den 1. juni, vedtog Folketinget enstemmigt en samling ændringer til folkeoplysningsloven. Det var afslutningen på en over to år lang proces, som blev indledt, da daværende undervisningsminister Bertel Haarder i februar 2009 nedsatte et nationalt folkeoplysningsudvalg.

De vedtagne ændringer er stort omfang baseret på indstillingerne fra Bertel Haarders udvalg, hvor også DFS var repræsenteret. Som tidligere rapporteret dumpede regeringen dog et forslag fra udvalget, som på én gang skulle have løst folkeoplysningens problematiske konkurrenceforhold til VUC og have sikret aftenskolernes basisøkonomi. 

 

Per EAEA
"Nu ser vi frem til, at vores lokale skoler i fællesskab indleder dialogen med deres kommuner om, hvordan de nye udvalg skal se ud, og ikke mindst hvordan man kan udforme en folkeoplysningspolitik, der passer til kommunen," siger Per Paludan Hansen.

Derudover kom der under folketingets behandlinger to yderligere ændringer. Dansk Folkeparti fik sat et fingeraftryk på loven (Rød pil Se artiklen "DFS tager afstand fra Dansk Folkepartis fordomme").

Folkeoplysningsudvalgene
Meget vigtigere for folkeoplysningen var det, at kommunerne i den nye lov bliver pålagt at nedsætte et fast udvalg til at sikre brugerindflydelsen.
I mange år eksisterede der folkeoplysningsudvalg i alle kommuner med deltagelse af kommunalpolitikere og repræsentanter for folkeoplysningen. I de seneste år har det været op til kommunerne selv at afgøre, om de ville have sådanne udvalg.
DFS har hele vejen igennem ønsket at gøre de kommunale folkeoplysningsudvalg obligatoriske igen, men kunne ikke komme igennem med denne anbefaling i regeringens folkeoplysningsudvalg. I stedet anbefalede udvalget en formulering om, at kommunerne skulle sikre brugerindflydelsen med udvalg eller på anden måde.

Demokratisk medindflydelse
Men i sidste øjeblik gjorde DFS en ekstra indsats for, at disse udvalg kunne blive obligatoriske.
"For os hænger det tæt sammen med den store nye forbedring i loven: at kommunerne skal diskutere og vedtage en folkeoplysningspolitik," siger DFS' formand, Per Paludan Hansen.
"Bl.a. foreningsforskeren Bjarne Ibsen har givet udtryk for, at den kommunale folkeoplysningspolitik risikerer at blive et nyt kommunalt styringsredskab - og ikke en mulighed for at udvide den demokratiske indflydelse. Det har overbevist os om, at vi skal være sikre på en brugerindflydelse, der både er formel og reel," tilføjer han.
"Vi har set på de modeller, der eksisterer i kommuner, som har afskaffet folkeoplysningsudvalgene. Ingen af dem kan sikre en åben, demokratisk proces omkring en kommunal folkeoplysningspolitik," mener DFS' formand.
I den nye lov bliver udvalgene obligatoriske. Men der er ikke tale om folkeoplysningsudvalg med de samme detaljerede forskrifter som i den hidtidige lov. Kommunerne får en vis fleksibilitet omkring sammensætning og arbejdsform.
"Nu ser vi frem til, at vores lokale skoler i fællesskab indleder dialogen med deres kommuner om, hvordan de nye udvalg skal se ud, og ikke mindst hvordan man kan udforme en folkeoplysningspolitik, der passer til kommunen," siger Per Paludan Hansen.

Den økonomiske skygge
DFS' formand peger også på det nye videnscenter og det nye nationale dialogforum for folkeoplysning som vigtige fremskridt.
"Men økonomien hænger stadig som en tung skygge over os. Det fik vi slet ikke løst med dette sæt ændringer. Skal vi være positive, kan vi sige, at vi klart og tydeligt fik gjort politikerne opmærksomme på problemets omfang," siger Per Paludan Hansen.
Han henviser bl.a. til, at DFS' notat om aftenskolernes økonomiske situation blev optrykt i sin helhed som en del af betænkningen fra Folketingets uddannelsesudvalg. Tal og beregninger fra DFS blev flittigt citeret under Folketingets 1. behandling, og der blev stillet en del udvalgsspørgsmål med henvisning til disse tal.

Udvikling for egne penge
En særlig udløber af økonomi-problemerne var debatten om det forslag, der pålægger kommunerne at afsætte penge til en udviklingspulje for folkeoplysningen. Det var et forslag, som DFS varmt støttede i folkeoplysningsudvalget.
"Men dengang var det en del af et samlet sæt anbefalinger, som bl.a. ville forbedre aftenskolernes økonomi," fortæller Per Paludan Hansen og fortsætter:
"Da regeringen afviste forslaget om flere penge til folkeoplysningen, blev det lige pludselig problematisk. Nu risikerer udviklingspengene at blive taget fra den begrænsede ramme til folkeoplysning, der eksisterer i dag. Det er der simpelthen ikke råd til efter 10 år, hvor støtten er næsten halveret."
Bl.a. på opfordring fra DFS foreslog oppositionspartierne derfor at trække udviklingspuljen ud af forslaget. Det handlede en stor del af debatten under Folketingets 2. behandling om. Men regeringen og dens støttepartier fastholdt puljen.
Oppositionen foreslog også mere præcise beskrivelser af daghøjskolernes rolle og opgaver, men kom ikke igennem med det.

Ny chance næste år
"Så selv om der er rigtigt meget at være glad for i den nye lov, så har vi ikke fået den økonomiske sikkerhed for, at folkeoplysningen både kan overleve og har overskud til at kaste sig ud i nye aktiviteter og nye arbejdsformer," siger Per Paludan Hansen.
"Derfor kan vi ikke vente 10 år til på en ny ændring af loven. Det kommer vi heller ikke til, tyder det på," siger han med henvisning til et svar i Folketingets uddannelsesudvalg til Bente Dahl, De Radikale.
Bente Dahl spurgte undervisningsministeren om muligheden for at fjerne den nuværende 40 procents begrænsning på den enkelte aftenskoles anvendelse af fleksible tilrettelæggelsesformer.
Troels Lund Poulsen svarede, at han vil "… sørge for, at området bliver undersøgt nærmere, således at der kan træffes beslutning om behovet for en lovændring på et oplyst grundlag." Undervisningsministeren vil bede det snart nedsatte Dialogforum om at undersøge det og rapportere tilbage i foråret 2012.
"Det betyder, at ministeren vil arbejde med nye ændringer af loven til næste år. Og så kan vi jo passende tage økonomien med i samme omfang," foreslår Per Paludan Hansen.