Gratis oplysningsvideoer om Europa

28. oktober 2011

Over 50 oplysende videoer står nu til rådighed for bl.a. undervisere og folkeoplysere. Bideo.dk er et nyt web-TV bibliotek om Europa.

Det er Mediehuset København, der har etableret det nye Web-TV bibliotek - med tilskud fra Europa-Nævnet og  i samarbejde med  Altinget.dk.
"Public service-biblioteket er tilgængeligt for befolkningen og indeholder over 50 videoproduktioner om Europa" udtaler Mediehuset København's adm. dr. Jimmy Rehak.
"Vi forventer inden udgangen af 2011, at Bideo.dk indeholder over 100 videoproduktioner.". 
   bideo.dk_160


Bibliotekets målgruppe er - ud over befolkningen - især gymnasier, universiteterne, biblioteker og pressen.

Hitlisten
De mest sete videoer på bideo.dk er
• Europas udfordringer - Klimatilpasning
• Europas udfordringer - Vedvarende energi
• Europa 2020 - Fattigdom (5)
• Medier uden grænser - Demokrati
Europas udfordringer - Fremtidens Kompetencer

Bideo.dk har til formål, at samle oplysende tv-programmer på en fællesplatform for at styrke oplysning og debat om Europa. En platform hvor civilsamfundet i levende billeder og lyd mødes med politikere og myndighederne.
Biblioteket er organiseret teknisk og indholdsmæssigt så brugerne, samt webmastere og leverandører kan bruge tv-programmerne samlet eller selektivt efter eget behov.