Lokale samråd skriver folkeoplysningspolitik

Lokale samråd skriver folkeoplysningspolitik

7. december 2011

Kommunerne lytter til de lokale samråd, når der skal formuleres folkeoplysningspolitik. Nogle steder er det aftenskole-samrådene, der skriver udkastene.

"Hvis det er embedsmændene, der skriver udkastet, så får vi kun mulighed for at rette kommaer. Det er min erfaring. Derfor tilbød jeg, at vi skriver udkastet til voksenoplysnings-delen af den kommende kommunale folkeoplysningspolitik, og det sagde folkeoplysningsudvalget ja tak til," fortæller Birthe Hansen, der er formand for Aftenskolernes Samråd i Vejen.

Folkeoplysning for alle
Samrådet indkaldte til fællesmøde for aftenskolerne og deres bestyrelser, som diskuterede fem forskellige aspekter af folkeoplysningspolitikken. Derefter skrev samrådets bestyrelse udkastet færdigt, og de har netop indsendt det til kommunen.

"Den overordnede målsætning i vores udkast er "folkeoplysning for alle". Kommunen må vise social ansvarlighed og sikre, at de, der har dårlig økonomi, også kan deltage i folkeoplysningen," siger Birthe Hansen. Samrådet i Vejen vil også arbejde for, at folkeoplysningsudvalgets formand bliver en politiker: "I øjeblikket, hvor det er en repræsentant for foreningerne, bliver udvalget ofte holdt uden for, og det bliver ikke taget alvorligt nok," siger Samrådets formand.

Brug folkeoplysningen i kultur- og sundhedspolitikken
I Odsherred kontaktede Karen Jensen, der er formand for Aftenskolernes Samråd Odsherred (ASO), for et par måneder siden kommunen og spurgte til, hvordan de ville gribe arbejdet med folkeoplysningspolitik an. Det havde de ikke tænkt så meget over, men de bad ASO, som samler alle 14 aftenskoler i kommunen, om at skrive et udkast.
Udkastet er nu afleveret og blev første gang diskuteret på det årlige "dialogmøde" med kultur- og folkeudvalget, der i Odsherred har afløst folkeoplysningsudvalget. I udkastet anbefaler ASO bl.a., at folkeoplysningen inddrages i forhold til kommunens kultur-, handicap- og sundheds-politik.

 

Vejen byvåben_160
I Vejen kommune arbejder det lokale samråd for, at "folkeoplysning for alle" bliver ledetråden i den kommunale folkeoplysningspolitik.

 

 

 

 

 

Odsherred byvåben_160
Odsherred kommune bad det lokale samråd skrive udkast til en kommunal folkeoplysningspolitik.

"Vi foreslår også, at det nye udvalg, som loven pålægger kommunerne at nedsætte, skal fungere lige som folkeoplysningsudvalget gjorde tidligere med reelle kompetencer omkring bl.a. budget og regnskab, fysiske rammer, anvendelse af udviklingspuljen, regler og administrationsgrundlag og ansøgningsbetingelser," fortæller Karen Jensen.

Støtte fra DFS
Andre kommuner, hvor aftenskolerne har fået indflydelse ved at tale med én stemme via lokale samråd, er Ringkøbing-Skjern, Kerteminde, Holstebro og Kolding.
Mange samråd melder, at de har haft stor glæde af både den mere formelle vejledning, som idrættens, ungdommens og den folkeoplysende voksenundervisnings paraplyorganisationer har udarbejdet og af den mere politiske vejledning, DFS har udsendt.
I Kolding og Odsherred har man haft besøg af repræsentanter for DFS og har været rigtig glade for det:
"Per Paludan Hansen fik virkelig sparket os i gang med arbejdet, og vi har brugt meget af hans oplæg, da vi skulle skrive vores udkast," fortæller Karen Jensen fra Odsherred.

Send jeres forslag og færdige resultater

DFS vil løbende publicere de forslag til folkeoplysningspolitikker, som lokale samråd udformer, samt de endelige resulater fra kommunerne, efterhånden som de er klar. Vi opfordrer derfor lokale samråd og andre til indsende disse tekster til mv@dfs.dk

Rød pilMere om kommunal folkeoplysningspolitik

Hvad er kommunal folkeoplysningspolitik?

Som en konsekvens af den nye folkeoplysningslov, der blev vedtaget i juni 2010, skal kommunalbestyrelserne vedtage en politik for den folkeoplysende virksomhed, som bl.a. tager stilling til:

• Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.  
• Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 
• Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysnings-virksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter
• Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver
• Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter. 
• Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed De lokale folkeoplysende skoler og foreninger skal inddrages i udarbejdelsen af folkeoplysningspolitikken.
Ifølge loven skal kommunerne have vedtaget en folkeoplysningspolitik 1. januar 2012.
Nogle kommuner haster processen igennem uden reel indflydelse til brugerne. Men mange andre kommuner har udskudt endelig vedtagelse for at sikre en grundig proces, og det er der ingen problemer i.