Nedergaard til folkeoplysningen: Penge er ikke alt

Nedergaard til folkeoplysningen: Penge er ikke alt

19. januar 2011

Trods bekymringer over folkeoplysningens økonomi fra alle sider i Folketinget, forventer undervisningsministeren høj kvalitet uden flere penge af aftenskolerne. ”Små piger, der gerne vil have et dukkehus, må også nogle gange vente, til familien har råd,” sagde hun i Folketingets uddannelsesudvalg.

"Man kan ikke måle, hvor godt eller dårligt det går for folkeoplysningen, alene ud fra de bevilligede penge," sagde undervisningsminister Tina Nedergaard.
Tirsdag den 18. januar havde Folketingets uddannelsesudvalg kaldt hende i samråd for at fortælle, hvordan regeringen vil følge op på rapporten fra regeringens folkeoplysningsudvalg. Samrådet var kommet i stand på initiativ fra Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, som havde stillet fire konkrete spørgsmål til ministeren.

Tværpolitisk bekymring
Politikere fra oppositionspartierne og fra regeringsblokken udtalte deres stærke bekymring over folkeoplysningens økonomi. F.eks. henviste både Carsten Hansen, Socialdemokraterne, og Britta Schall-Holberg Venstre, til tal fra et DFS-notat, som viser, at kommunernes tilskud til aftenskolerne næsten er blevet halveret fra 2002 til 2009.
Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti, pegede på, at det gør det svært for folkeoplysningen at udfylde sin rolle som det nødvendige kit i lokalsamfundene i Udkants-Danmark.
Britta Schall-Holberg rejste også problemet med de store forskelle mellem kommunernes støtte til folkeoplysningen.
Denne udvikling er også baggrunden for, at regeringens folkeoplysningsudvalg har foreslået, at kommunerne bliver pålagt at dække mindst 50 % af udgifterne til aftenskolekurser, hvor loven i dag siger maximum en tredjedel.

Aftenskolernes dukkehus
Undervisningsministeren stod fast på, at hun ikke vil forbedre folkeoplysningens økonomi. Med bemærkningen om, at succes ikke kan måles i bevillinger, forsøgte hun at nedtone problemets omfang.
Direkte adspurgt af Pernille Frahm, SF, og Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, præciserede ministeren, at de kommunale udviklingspuljer, som hun havde fremhævet som regeringens styrkelse af folkeoplysningen, skulle finansieres af andre folkeoplysningsmidler. Tina Nedergaard henviste til landets økonomiske situation og sagde:
"Små piger, der gerne vil have et dukkehus, må også nogle gange vente, til familien har råd."

Gratis kvalitet
Af samme grund vil regeringen ikke pålægge kommunerne at hæve støtten til 50 %. I et af sine spørgsmål påpegede Christine Antorini, at det faldende støtte fører til enten højere deltagerbetaling, lavere kvalitet eller færre kurser. Det kunne ikke ryste Tina Nedergaard, som forventer, at aftenskolerne alligevel "…vil levere ydelser af stor kvalitet".
Undervisningsministeren erkendte, at forskellene mellem kommunerne er ekstrem, men henviste til det kommunale selvstyre. Hun lovede dog "at tage det op" med Kommunernes Landsforening.

Frit spil for VUC
Et særligt problem for aftenskolerne har været, at VUC med en relativ høj statsstøtte i ryggen har overtaget stadig større del af aftenskolernes traditionelle aktivitet. Det er baggrunden for, at regeringens folkeoplysningsudvalg foreslår at hente pengene til aftenskolerne fra den del af VUC-aktiviteterne, der ikke er kompetencegivende.
"Det er stærkt bekymrende, at 79 % af de AVU-kursister på VUC, der fuldfører, ikke går til eksamen. Det er jo ikke kompetencegivende undervisning," sagde Britta Schall-Holberg i samrådet. Bente Dahl, De Radikale, spurgte, om det var hensigtsmæssigt.
Men Tina Nedergaard afviste fuldstændigt at hente finansiering her og løse den ulige konkurrence.
Hun henviste til, at genopretningspakken skaber "tilnærmelsesvis harmonisering" af priserne på VUC og aftenskoler for de ældre. I den forbindelse kommenterede undervisningsministeren ikke DFS-tal, der viser, at mindre end fjerdedel af de VUC-kursister, som ikke går til eksamen, hører til denne gruppe.
Samtidig fortalte hun, at VUC-lederne er "opmærksomme på problemet".

Lokaleregler
Af debatten i uddannelsesudvalget fremgik det også, at regeringen fortsat støtter folkeoplysningsudvalgets forslag om, at alle lokaler, der får offentlig støtte, skal stå til rådighed for folkeoplysningen. Men Tina Nedergaard oplyste, at det giver juridiske problemer, bl.a. i forhold til de mange selvstyrende institutioner, der i dag findes på undervisningsområdet. Det er baggrunden for, at hele lovforslaget er blevet forsinket.
Endelig fremgik det af ministerens redegørelse, at regeringen har trukket sin støtte til et forslag om nye regler for lokaletilskud. Ikke mindst Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og deres medlemsorganisationer havde protesteret, fordi forslaget indebar, at kommunerne kunne give forskellig størrelse lokaletilskud til forskellige foreninger efter eget valg.

DFS linkMinisterens skriftlige svar på samrådsspørgsmålene

DFS linkKommunerne har halveret tilskuddet

DFS linkDFS' notat om aftenskolernes økonomiske situation (12.1.11)

DFS linkMere om ny folkeoplysningslov

Nedergaard_lanckonf_180
"Man kan ikke måle, hvor godt eller dårligt det går for folkeoplysningen, alene ud fra de bevilligede penge," sagde undervisningsminister Tina Nedergaard.

Britta_Schall_Holberg_2

"Det er stærkt bekymrende, at 79 % af de AVU-kursister på VUC, der fuldfører, ikke går til eksamen. Det er jo ikke kompetencegivende undervisning," sagde Britta Schall-Holberg.

Antorini_160
I et af sine spørgsmål påpegede Christine Antorini, at det faldende støtte fører til enten højere deltagerbetaling, lavere kvalitet eller færre kurser.