Regeringen lover frie udfoldelsesmuligheder

Regeringen lover frie udfoldelsesmuligheder

5. oktober 2011

Folkeoplysningen fylder ikke meget i det nye regeringsgrundlag. Regeringen lover, at området får ”frie udfoldelsesmuligheder”. Men løfterne fra oppositionstiden om bedre økonomi har ikke sat sig spor i regeringsgrundlaget.

Tre og en halv linje, 40 ord, 293 anslag - så meget fylder folkeoplysningen i det 80 siders regeringsgrundlag, som blev offentliggjort mandag den 2. oktober:
"Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige Danmark og det offentlige."
  Regeringsgrundlag_forside

Udsigt til forbedringer
Andre steder i grundlaget er der forslag og ideer, som vil gavne de folkeoplysende skoler og foreninger.
• Regeringen vil sikre, at det er "økonomisk overkommeligt" at få sine børn i efterskole. Den foregående regering forhøjede forældrebetalingen.
• Regeringen vil styrke oplysningsarbejdet om forholdene i udviklingslandene og den danske udviklingsbistand. VKO-flertallet fjernede de særlige bevillinger til den type oplysningsarbejde.
• Regeringen vil fremsætte det forslag om en fleksibel ungdomsuddannelse, som de fire daværende oppositionspartier tidligere har fremlagt. Det fremgår af forslaget, at de folkeoplysende skoleformer skal spille en vigtig rolle i den nye uddannelse.
• Et forslag om "nye optagelsesformer" i uddannelsessystemet kan åbne for en større anerkendelse og godskrivning af de realkompetencer, som borgerne har tilegnet sig i folkeoplysningen og i foreningslivet.
• Regeringen vil arbejde for at gøre det lettere at være frivillig og begrænse "unødigt bureaukrati" for frivilligt arbejde "mest muligt".
Derudover vil folkeoplysningen få bedre mulighed for at kvalificere og påvirke lovgivningen, fordi den nye regering lover at sikre "rimelige høringsfrister".

Ingen penge
To ugers benhårde forhandlinger på Hotel Crowne Plaza udløste til gengæld ikke flere penge til folkeoplysningen. Det havde aftenskolerne ellers grund til at håbe på ud fra de meldinger, som de tre nuværende regeringspartier plus Enhedslisten gav i foråret.
Folkeoplysningsloven blev revideret tidligere på året på baggrund af indstillingerne fra det regeringsnedsatte folkeoplysningsudvalg. VK-regeringen fremsatte et lovforslag, der udmøntede samtlige lovrelevante anbefalinger fra udvalget undtagen forslaget om at hæve kommunernes støtte til aftenskolekurser.
Det protesterede den daværende opposition kraftigt imod, da forslaget den 10. maj var til førstebehandling i Folketinget.
"Det vil nok kræve en anden regering, før vi får sikret en bedre finansiering af folkeoplysningen," sagde nuværende børne- og undervisningsminister, Christine Antorini.
Daværende ordfører for SF, Pernille Frahm, brugte en stor del af sit indlæg til at pege på folkeoplysningens økonomiske problemer og sagde: "Både regeringens folkeoplysningsudvalg og næsten samtlige høringssvar peger på dette problem.".
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten sagde, at konsekvenserne af den stadig faldende kommunale støtte enten bliver højere deltagerbetaling, mindre udbud eller dårlige kvalitet:
"Og ingen af delene er tilfredsstillende," tilføjede hun.
Endelig erklærede Bente Dahl, De Radikale, sin støtte til forslaget fra regeringens folkeoplysningsudvalg om at indføre en mindste-grænse for kommunernes støtte på 50 procent af lærer- og lederlønninger i kombination med øget bloktilskud til kommunerne.