Danseskoler og folkeoplysningens slaraffenland

Danseskoler og folkeoplysningens slaraffenland

27. marts 2012

Det er bevidst konkurrenceforvridende, når folkeoplysningsloven tildeler støtte til danseforeninger og ikke danseskole, skrev en danseskoleejer i Politiken. Aftenskoleledere kan ikke genkende dette slaraffenland af tilskud, lyder svaret for oplysningsforbundet NETOP.

Martin Hansen 160
Martin Hansen er informationskonsulent i oplysningsforbundet NETOP

I mange år har danskeskole-ejer Tommy Havdrup klaget og protesteret over konkurrenceforvridning mellem danseskoler og danseaktiviteter i folkeoplysende foreninger. Den 13. marts havde han et større debatindlæg i Politiken over samme tema.
Her skrev han bl.a. "Utallige er de danskeskoler, der gennem de seneste årtier er gået fallit, fordi folkeoplysningslovens bestyrelse fjernede eleverne fra danseskolen til et nyt gratis, kommunalt lokale.

Forening eller forretning
Umiddelbart efter indsendte informationskonsulent Martin Thirstrup Hansen et svar til Politiken, men det blev ikke bragt.
Svaret har overskriften "I er velkomne i vores slaraffenland". Her skriver Martin Hansen, at Tommy Havdrup sammenligner to forskellige ting: forretning og forening. Derefter gennemgår han punkt for punkt forskellene:
• Forretningen, her repræsenteret ved de private danseskoler, er sat i verden for at generere penge til dens ejer(e). Foreningen, i denne sammenhæng folkeoplysningen, er sat i verden for at pleje foreningens medlemmers interesser (og må ikke generere økonomisk overskud til medlemmerne).
• Forretningen er underlagt de frie markedsvilkår, og foreningen er underlagt en lang række krav, hvis den skal gøre sig fortjent til offentlig støtte. Det betyder, at forretning har meget vide rammer for at lave produkter (fx dansekurser), mens foreningen skal tilpasse sine produkter til en masse krav. Kort kan jeg nævne, at foreningen sjældent selv bestemmer, hvor den vil afholde sine aktiviteter.
• Forretningens ejer bestemmer selv, hvordan forretningen skal drives. Foreningen er underlagt medlemsdemokrati - hvilket vi i folkeoplysningen egentlig ikke ser så meget som en begrænsning, men snarere en fordel.
• For aftenskoler gælder yderligere begrænsninger. De er underlagt et løncirkulære med en fast takst til alle undervisere.
• Og der er en begrænsning på, hvilke fag de må udbyde. Faktisk må de kun udbyde folkedans, så her kommer din påstand om konkurrenceforvridning i forhold til danseskolerne virkelig på gyngende grund.

Forkert årsag
Martin Hansen tilføjer: "Alt i alt giver det mig et indtryk at, at du skyder på de forkerte, når du sigter efter årsagen til de private danseskolers trængsler." Og afslutter med en opfordring til Tommy Havdrup om at danne en forening, så han kan få adgang til folkeoplysningens slaraffenland.