Et kapløb mellem uddannelse og katastrofe

Et kapløb mellem uddannelse og katastrofe

27. november 2012

Det er realistisk, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Det var fem nøgle-aktører enige om på KL-konferencen ”Ungdomsuddannelse til alle”. Men der var mange bud på hvordan, herunder fleksuddannelsen.

UTA konference 160

"Civilisationen er et kapløb mellem uddannelse og katastrofe." Med dette dramatiske citat af den engelske forfatter H.G. Wells som undertitel afholdt Kommunernes Landsforening den 26.11. uddannelsestræf.
Gennem oplæg, uddannelses-talkshow med fem nøgleaktører inden for undervisningsverdenen og et ungepanel bestående af fire formænd fra danske elevforeninger blev 95 % målsætningen, unges motivation og ansvar for tilrettelæggelse af uddannelser levende debatteret.

De unges perspektiv
Programmet lagde op til at se verden fra den unges perspektiv, hvilket lykkedes gennem aktivt brug af ungepanelet og inddragelse af konferencens deltagere med udgangspunkt i en narrativ metode.
Lars Andersen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og Martin Ågerup (CEPOS) gav bolden op. De pegede på det aktuelt faldende uddannelsesniveau hos danske unge og rejste diskussionen om, hvad der skal til for at matche nødvendige kvalifikationer i det globale Danmark.

Realistisk målsætning
Talkshowets deltagere var:
• Lars Mortensen, afdelingschef, Ministeriet for Børn og Undervisning
• Jakob Bundsgaard, formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg
• Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening
• Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler
• Michael Rasmussen, næstformand for Yngresagen
De var enige om, at 95 procent målsætningen er realistisk. Der var også bred opbakning til Lars Kunov, da han sagde, at vi skal tage udgangspunkt i det, de unge ser som gode læringstilbud og gode uddannelser, og stille krav til dem og respektere dem. Motivation er udgangspunktet for læring.

Fleksuddannelse
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse var i fokus, og derfor kom debatten også ind på en kommende fleksuddannelse
Lars Mortensen løftede en smule af sløret for den lov, der er på vej. Han sagde, at det ikke bliver et afklaringsforløb, en omvej eller et opbevaringssted. I stedet skal det være en selvstændig uddannelse, der fører til en kompetence, som man kan bygge sit videre uddannelsesforløb på.

Brobygning og praksisorientering
Repræsentanterne for skoleeleverne, gymnasieeleverne, erhvervsskole-eleverne og handelsskole-eleverne lagde vægt på, at de unge skal opfordres til at tænke videre end til, hvilken ungdomsuddannelse de måtte have lyst til at gå i gang med.
Ifølge formændene er der en skrigende mangel på oplysning blandt de unge om, hvad de forskellige erhverv i virkeligheden går ud på, og hvad skolefagene kan bruges til i det virkelige liv.
Der skal lægges vægt på, hvad den unge kan - og dyrke dette. Og ikke på hvad den unge ikke kan.
Mere brobygning ville gøre det lettere for den unge at vælge rigtigt efter grundskolen, sagde de, og der bør være ressourcer til en vejledningsindsats over for alle unge, og ikke kun de 20-30% med oplagt behov.
"Vi har ret til god uddannelse og at der bliver betalt for det," sagde Malene Nyborg, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.