Fleksuddannelse koster småpenge

Fleksuddannelse koster småpenge

27. juni 2012

4.000 unge om året kan få en fleksuddannelse for under en kvart milliard. Embedsmænd og eksperter arbejder i øjeblikket på et lovforslag om fleksuddannelse. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tyder ikke på, at udgifterne er problemet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Formålet med fleksuddannelsen er at skabe et tredje tilbud til de unge, som ikke er rustet eller motiveret til at begynde på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
Partierne bag den nuværende regering udarbejdede før valget et fælles forslag, og uddannelsen er nævnt i regeringsgrundlaget. Men præcis, hvordan den vil komme til at se ud, er der ingen, der ved.
I øjeblikket arbejder embedsmænd i Undervisningsministeriet på at udarbejde et lovforslag. Med i arbejdet er et ekspertudvalg, og samtidig indgår forberedelsen af lovforslaget i et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde forslag, der kan sikre, at 95 procent af hver årgang unge får en ungdomsuddannelse.

Et kvalificeret gæt
Som med alle andre lovforslag er omkostningerne ved en ny uddannelse et vigtigt argument, når den konkrete udformning skal fastlægges. Som input til denne diskussion har DFS fået Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) til at analysere udgifterne ved en fleksuddannelse og de besparelser, det offentlige vil opnå, fordi et stort antal unge ikke længere vil afbryde mislykkede uddannelser på halvvejen.
Med en målgruppe på 4.000 pr. årgang er AE's kvalificerede gæt, at fleksuddannelsen vil udløse en nettoudgift på under 250 mio. kr. om året. Når det er nødvendigt at tale om et "kvalificeret gæt", skyldes det usikkerheden om den konkrete udformning af en kommende uddannelse.

De centrale præmisser og konklusioner for undersøgelsen
• Målgruppen for fleksuddannelsen er de unge, der ikke er rustede til at starte på en ordinær ungdomsuddannelse - enten fagligt eller personligt. ("…unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelige ungdomsuddannelse…" - Regeringsgrundlag, oktober 2011)

• Vi kender ikke regeringens planer for en kommende fleksuddannelse i detaljer. Det følgende er derfor et kvalificeret gæt på, hvad en fleksuddannelse vil koste.

• Grundlaget for det kvalificerede gæt er en analyse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: "Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse", 8. juni 2012.

• Analysen bygger bl.a. på antagelser om: 1) at målgruppen skal bruge 1 år ekstra i gennemsnit i forhold til en ordinær ungdomsuddannelse. 2) at forsørgelsesgrundlaget vil være SU.

• I analysen beregnes meromkostningen til denne studietidsforlængelse.

• Analysen viser, at de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, har en del mislykkede forsøg på at gennemføre en ungdomsuddannelse bag sig:
- Frem til det 25. år, tilbringer de i gennemsnit 16 måneder på en eller flere ungdomsuddannelser uden at afslutte en uddannelse.
- 12 pct. af de 25-årige uden en ungdomsuddannelse har brugt over 3 år på et eller flere forløb, mens en femtedel aldrig har været indskrevet på en ungdomsuddannelse.

• Unge uden en ungdomsuddannelse koster i dag samfundet i gennemsnit 3.700 kr. om måneden i overførselsindkomster i de perioder, hvor de ikke er under uddannelse.

• Et gennemsnitligt 1-årigt forløb for de 4.000 personer i målgruppen vil koste omkring ½ mia. kr., men samtidig spare samfundet for mindst 270 mio. kr.

• Meromkostningerne pr. år ved at indføre fleksuddannelse er altså under 250 mio. kr.
 
• Dertil kommer de besparelser, samfundet på længere sigt vil opnå, fordi ungdomsuddannelse til 95 % af en årgang vil mindske sundheds- og sociale udgifter, samt generere skatteindtægter på grund af højere beskæftigelse efter endt uddannelse. Omfanget af disse nettobesparelser illustreres af, at kun 59 % af de 25-årige, der i dag ikke har en ungdomsuddannelse, er selvforsørgende.

DFS link Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: "Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse", 8. juni 2012.

DFS linkBrobygning, fleksuddannelse og folkeoplysning

DFS linkHva' dælen nøler I efter?
Debatindlæg afrepræsentanter for fem af de uddannelsesformer, der kan indgå et ny tilbud om uddannelse til de unge.

 

DFS om fleksuddannelsen
 
TBK 160
"Selv med alle forbeholdene viser AE-undersøgelsen, at omkostningerne ved en fleksuddannelse er små, når man sætter det i forhold til, hvor vigtig en samfundsopgave det er at sikre en ungdomsuddannelse til mindst 95 % af de unge," siger sekretariatsleder i DFS, Trine Bendix.
"De folkeoplysende skoleformer har rigtig gode forudsætninger for at levere den kombination af uddannelse og vejledning, som en fleksuddannelse skal bygges op på. Derfor synes vi, at det er på tid, at der kommet et lovforslag, så vi ikke tabere endnu flere årgange," tilføjer Trine Bendix.