Fleksuddannelsen skal være et nyt tilbud

Fleksuddannelsen skal være et nyt tilbud

30. januar 2012

”Systemet virker ikke, når 80.000 unge mennesker er uden arbejde eller uddannelse,” siger DFS-bestyrelsesmedlem. En ny fleksuddannelse skal derfor være en helt ny kombination af tilbud og ikke overlades til én af de gamle aktører.

Niels Glahn
Sammen med repræsentanter fra de andre folkeoplysende skoleformer har Niels Glahn være med til at udvikle ideerne til fleksuddannelsen.

"Vores udgangspunkt er ikke institutionerne, men de unge. Det er dem, der skal i centrum, og derfor mener vi, at fleksuddannelsen skal være institutionsuafhængig. Det her må ikke blive en kamp mellem institutionerne om, hvem der skal styre uddannelsen." 
Sådan sagde Niels Glahn i et interview til Altinget den 26. januar. Niels Glahn, der er generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, præsenterede DFS' syn på en kommende fleksuddannelse.

Ny ungdomsuddannelse
I disse måneder arbejder Ministeriet for Børn og Undervisning med at forberede en ny ungdomsuddannelse. Fleksuddannelsen skal være en tredje mulighed - ved siden af erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser - for de unge, der ikke umiddelbart kan se sig selv i de eksisterende uddannelser, eller som har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Fleksuddannelsen skal sammensættes af forskellige undervisnings- og vejledningstilbud fra formelle uddannelsesinstitutioner og fra de folkeoplysende skoler.

Egne fortræffeligheder
Netmagasinet Altinget har bragt en artikelserie om fleksuddannelsen. For to uger siden udpegede Danske Erhvervsskoler sig selv som en såkaldt "centerskole" i den kommende uddannelse. Det var udgangspunktet for interviewet med Niels Glahn ugen efter. I interviewet afviser Niels Glahn hele ideen om "centerskoler" i uddannelsen:
"Man ikke kan fornægte, at der rundt om på uddannelsesinstitutionerne er en tendens til, at man ser sine egne fortræffeligheder før de andres. Hvis man har muligheden for at etablere uddannelsesforløb på sin egen institution, så er det der, man kigger hen først," siger han og fortsætter:
"Vi har en selvstændig instans i form af UU, som har kompetencerne, og som i forvejen har opgaven med at vejlede de unge. Og når det er tilfældet, skal man ikke gå ud og opfinde noget nyt. Så for os er det naturligt, at styringen af fleksuddannelsen og målgruppevurderingen af elever skal ligge der, da de er fri af institutionsinteresser.

Tilpasset den enkelte elev
Niels Glahn forklarer i interviewet, at der skal være uddannelsesansvarlige skoler:
"Men for os er pointen, at den uddannelsesansvarlige skole afhænger af den enkelte elev," siger han.
"De skoler, der tildeles uddannelsesansvaret, skal leve op til en række krav. De skal have god faglig vejledning, gode undervisningsforløb og ikke mindst et godt socialt miljø og fællesskab for de unge," fortæller Niels Glahn
"Folkehøjskoler, daghøjskoler, oplysningsforbund, produktionsskoler, efterskolerne, hus- og håndarbejdsskoler. Alle disse skoler er vant til at etablere gode læringsmiljøer for de unge og give dem grundlæggende færdigheder i for eksempel dansk og matematik."

Ingen succes
Om erhvervsskolerne siger Niels Glahn i øvrigt:
"I parentes bemærket må man sige, at erhvervsskolerne er blevet givet rigtig mange muligheder for at kunne lave fleksible forløb. Vi har bare ikke kunnet se det på frafaldskvotienterne.
Der er noget, der ikke virker, når der er så stort et frafald. Systemet virker ikke, når 80.000 unge mennesker er uden arbejde eller uddannelse. Og hvis der er noget, der ikke virker, så nytter det ikke at lave mere af det samme. Jeg er da glad for, at DE byder ind, og erhvervsskolerne skal også være en del af fleksuddannelsen, men de skal ikke være omdrejningspunkt."

Rød pilMere om brobygning og folkeoplysning 

Hvad er fleksuddannelse?
Fleksuddannelsen blev i flere omgange fremlagt i Folketinget af de daværende oppositionspartier, Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten.
I efteråret 2010 udarbejdede de folkeoplysende skoleforeninger i DFS en fælles kommentar og forslag til forbedringer af oppositionsforslaget. Det førte til en tæt dialog med den daværende opposition, og især med Christine Antorini, om den videre udvikling af de fire partiers forslag.
Forslaget indgik i efteråret 2011 i det nye regeringsgrundlag, men er ikke en del af lovkataloget for 2012.
Dialogen mellem de folkeoplysende skoler og Christine Antorini som minister for børn- og undervisning fortsatte og førte til det arbejdspapir, som ministeren bruger som udgangspunkt for arbejdet med at forberede et konkret lovforslag. I dette arbejdspapir spiller de folkeoplysende skoleformer en central rolle.
I øjeblikket arbejder ministeriet med at forberede et lovforslag.

Det står der om fleksuddannelsen i regeringsgrundlaget
"Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler med videre, der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse." 
Regeringsgrundlag, oktober 2011.

De folkeoplysende skoleformer er:
• oplysningsforbund
• efterskoler
• højskoler
• produktionsskoler
• ungdomsskoler
• daghøjskoler
• frie fagskoler (tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler)