Folkeoplysende ildsjæle på Fredensborg

Folkeoplysende ildsjæle på Fredensborg

21. juni 2012

Tirsdag den 19. juni deltog 10 frivillige fra den folkeoplysende verden sammen med andre ildsjæle i et haveselskab på Fredensborg Slot sammen med den kongelige forsamling. Regentparret ønskede at anerkende deres indsats.

800 mennesker, der til dagligt gør en frivillig indsats i det danske foreningsliv, deltog i det kongelige haveselskab. Blandt dem var DFS' sekretariatsleder, Trine Bendix, samt 10 frivillige fra DFS' medlemsorganisationer.

Stærke fællesskaber
I invitationen skrev hofmarskallen på kongehusets vegne bl.a.
"I Danmark er der en lang og fin tradition for foreningsliv og frivilligt arbejde. Historisk set har den frivillige sektor været med til at udvikle det danske samfund. Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber pa tværs af generationer og social baggrund."

Anerkendelse
Videre stod der i invitationen:
"Næsten hver anden voksen dansker er engageret i en eller anden form for frivilligt arbejde. Denne
virkelyst udfoldes indenfor alle områder af samfundslivet: I idrætsforeninger, kulturlivet, bolig- og
lokalsamfundet, spejderbevægelsen, folkeoplysning, humanitære og kirkelige organisationer og på
social- og sundhedsområdet for blot at nævne nogle af de vigtigste.
Regentparret vil gerne anerkende Deres organisations store indsats pa dette område og vil derfor
invitere Dem til haveselskab pa Fredensborg Slot den 19. juni 2012 kl. 15.30 18.00 for "Det
Frivillige Danmark""

Ved haveselskabet var kongehuset stærkt repræsenteret med dronningen, prins Henrik, prinsesse Mary, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte. 

Havefest Margrethe 2 220
Foto: Christian Meyer, Kongehuset

Havefest oversigt 160
Foto: Christian Meyer, Kongehuset

Gæsterne fra DFS' medlemsorganisationer

• Søren Vang Rasmussen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark
• Erik H. A. Jacobsen, Øko-Net (Netværket for Økologisk Folkeoplysning)
• Christine Juul Johansen, DATS - landsforeningen for dramatisk virksomhed
• Berit Møller, SFOF (Socialistisk Folkeoplysningsforbund)
• Annemarie Schack Balle, Folkevirke
• Finn Ellegaard, DEO (Demokrati i Europa)
• Søren Møller FOF (Folkeligt Oplysningsforbund)
• Carsten Dalgaard, Grænseforeningen
• Claus Høegh-Guldberg, Folk og Forsvar
• Lisa Holmfjord, Dansk Kvindesamfund