Folkeoplysningens arv og forpligtelse

7. september 2012

"I har en forpligtelse til at løfte folkeoplysningens arv og styrke det aktive demokrati, som Grundtvig lagde grundstenen til," sagde Marianne Jelved til deltagerne i tænketanken Kredsens sommerhøjskole "To døgn for Danmark i folkeoplysningens tegn".

SH2012 pause 300
Samtalerne og diskussionerne fortsatte langt ind i pauserne mellem foredrag og workshops.

På vegne af tænketanken Kredsen bød Marianne Jelved mandag den 20. august velkommen til to døgns sommerhøjskole på Grundtvigs Højskole i Hillerød. Hun opsummerede Kredsens tematiske udgangspunkt således:
"Mange danskere føler lige som os et tab af sammenhængskraft og aktivt demokratisk medborgerskab. Folkeoplysningen er en arv, som vi er forpligtet på. Derfor er det også jer, som sidder her, der skal løfte arven. Grundtvig lagde grundstenen til det aktive demokrati. Nu er der brug for en folkelig bevægelse, der genskaber det demokratiske medborgerskab," sagde hun.

Egne og andre blinde pletter
Kredsen blev etableret i februar i år på initiativ af DFS og Marianne Jelved. Den består af samfundseksperter, politikere og folkeoplysere.
Kredsen definerer bl.a. sin opgave som at "…udvikle en strategi for at gøre folkeoplysningen til en bevægelse, der spiller en rolle i folkestyret, i udviklingen af civilsamfundet, i udviklingen af medborgerskab, i den almene dannelse i institutionerne mv."
Efter et lille halvt års arbejde inviterede Kredsen til sommerhøjskole for at brede diskussionerne ud til en større kreds:
"I er de engagerede folkeoplysere, der ved, hvad folkeoplysningen er i praksis," sagde Marianne Jelved i velkomsten til de lidt over 40 deltager, og ved afslutningen af højskolen sagde et andet medlem af Kredsen, professor Steen Hildebrandt: "Det har været spændende at få sat fokus på mine egne og andres blinde pletter. Efter disse dage bliver jeg nødt til at gå i tænkeboks og revidere nogle af mine opfattelser."

SWOT på demokratiet
Sommerhøjskolens program var struktureret omkring de fire temaer, som Kredsen har valgt at tage op: 1) Hvordan (gen)danner vi holdningsmennesket?
2) Hvordan styrker vi sammenhængskraften?
3) Hvordan sikrer vi bæredygtigheden?
4) Hvordan styrker vi den internationale solidaritet?
Inden deltagerne kastede sig over disse programpunkter stillede redaktør Troels Mylenberg en diagnose over det danske demokrati. Sammen med forsamlingen gennemførte han en SWOT-analyse af demokratiet med masser af stikord om demokratiets styrker, svagheder, muligheder og trusler.

For lidt eller for meget sammenhængskraft?
Holdningsmennesket og sammenhængskraften blev diskuteret i to gange to parallelle workshops, så alle fik mulighed for at diskutere begge temaer.
Deltagerne skulle udpege såvel problemer som visioner og løsninger, primært hvordan folkeoplysningen kan bidrage til løsninger.
Parallel-samfund blev udpeget som noget af det, der svækker sammenhængskraften, mens en anden deltager fremhævede, at Danmark altid har haft parallel-samfund. Tidligere var det Hellerup kontra arbejderkvartererne, de missionske kontra grundtvigianerne, osv.
Blandt visionerne var "at få alle med", at skabe en ledelsesrevolution i foreningerne, så de åbner mere op, og en mere ligeværdig diskussion mellem eliterne og bredden.
Flere pegede på, at folkeoplysningen skal levere de platforme og mødesteder, hvor borgerne kan mødes på tværs af sociale skel, uddannelsesmæssige skel og parallel-samfund. Et andet forslag var at tænke frivillighed og folkeoplysning mere sammen, f.eks. i form af mentorer, lektiehjælpere og samtalepartnere.
Men der blev også stillet spørgsmålstegn ved præmissen. Professor Ove Kaj Pedersen, der er medlem af Kredsen, provokerede i sin workshop ved at fremhæve, at Danmark er verdensmester i sammenhængskraft.
Han fremsatte den tese, at den stærke sammenhængskraft er en trussel mod samfundet: "Den skaber for meget lydighed og konsensus omkring fælles værdier, og det betyder, at værdierne ikke bliver udfordret," sagde han.

Kvalificerede holdninger
Endnu et kredsmedlem, filosoffen og forfatteren Lene Andersen, gav bolden op i workshoppene om holdningsmennesket med en tese om, at "den brede midte" ikke får de nødvendige redskaber i skolen som f.eks. logisk tænkning og retorisk træning. Dermed mangler de værktøjerne til at være velfunderede holdningsmennesker.
"Det har ført til, at den danske debat handler om følelser, og det er en udbredt opfattelse, at den ene mening kan være lige så god som den anden. Der opleves ikke nogen kategorisk forskel på fru Olsens mening om økonomien og Ove Kaj Pedersens, fordi alle skal have lov at have sin mening," sagde Lene Andersen.
I den efterfølgende debat blev der bl.a. sagt, at vi både skal genskabe værdien af at have meningsfulde holdninger og have gensidig respekt. En af visionerne lød: "Man danner egne holdninger ved at lytte til og opleve andres. Det er en opgave folkeoplysningen må tage på sig."
Blandt løsningsforslagene var, at folkeoplysningen uddanner en ny form for folkeoplysere - facilitatorer. De skal skabe studiecirkler og demokrati i en lokal praksis og dermed give mennesker mulighed for at kvalificere og udøve deres medborgerskab.

Angst er ikke produktiv
De to øvrige temaer, bæredygtighed og internationale solidaritet, har Kredsen endnu ikke diskuteret. Derfor var der inviteret eksterne oplægsholdere.
Stine Bosse, der er formand for den grønne tænketank CONCITO, sagde, at visionen må være, at vi bruger fornuften i klimaspørgsmål: "Angst er en effektiv politisk drivkraft, men ikke produktiv," advarede hun.
I debatten meldte hun CONCITO ind i folkeoplysningens selskab: "Vi ved, at vi er nødt til at være med til at bedrive folkeoplysning. Politikerne vil kun det, folket er optaget af. Så vi skal have folk til at debattere og handle," sagde hun.
Fra salen var der også velvillighed til at tage del i opgaven: "Det kræver adfærdsændring blandt befolkningen og krav til politikerne om at skabe samfundsændringer. Det er en åbenlys opgave for folkeoplysningen," lød det bl.a.

Det personlige møde
Som input til Kredsens videre arbejde med international solidaritet var udviklingsminister og tidligere formand for Mellemfolkelig Samvirke, Christian Friis Bach, inviteret.
Han forklarede, at udgangspunktet for hans arbejde er menneskerettighederne. "Vi skal skabe en rettighedsbaseret udvikling," sagde han.
Ministeren forklarede også, hvorfor regeringen har valgt at nedprioritere den meget brugte støtte til projekter, ofte uden om modtagerlandenes regeringer. I stedet satser man nu på budgetstøtte direkte til regeringerne, men med betingelser, kontrol og støtte til, at modtagerlandenes civilsamfund kan kontrollere, hvordan budgetstøtten bliver brugt.
Efter oplægget udviklede der sig i konstruktiv debat om det personlige møde som basis for den internationale solidaritet. Christian Friis Bach nævnte den økonomiske støtte til udvekslingsbesøg og lovede at se på mulighederne for, at denne støtte også kan gå til gæster, der deltager i læring uden for den formelle sektor, herunder folkeoplysningen.

SH2012 plenum 440

DFS linkSommerhøjskolens program

DFS linkHvad er Kredsen?

DFS linkHvem er med i Kredsen?

I det næste lille halve år vil Kredsen arbejde videre på baggrund af de mange tanker og forslag fra Sommerhøjskolen. I hvilken form Kredsen vil præsentere sine resultater, har medlemmerne endnu ikke lagt sig fast på.