Nye tider for daghøjskolerne

Nye tider for daghøjskolerne

26. april 2012

Efter ti år i et lovgivningsmæssigt tomrum håber Daghøjskoleforeningen, at skoleformen kan få en fast placering i lovgivningen. Hvordan daghøjskolerne kan dokumentere sine resultater og fortsætte den faglige udvikling, var et andet tema på årets generalforsamling.

AFUK akrobatik
Kursister optræder ved en tidligere konference på Akademiet for Utæmmet Kreativitet.

Den 24. april afholdt Daghøjskoleforeningen sin første generalforsamling efter regeringsskiftet, og det gav anledning til en vis optimisme.
Et af den foregående regerings første skridt var nemlig at afskaffe daghøjskoleloven. Siden har skoleformen eksisteret i et slags lovgivningsmæssigt tomrum - om end med et par linjer i folkeoplysningsloven. Afskaffelsen satte gang i en lang periode med lukninger af daghøjskoler.

Uhæmmet kreativitet
Ved at placere generalforsamlingen på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) i København fik foreningen demonstreret, at daghøjskolerne ikke er gået i stå i denne periode.
Med imponerende sang og akrobatik fra kursisterne og et engageret oplæg fra skolelederne fik generalforsamlingens deltagere et eksempel på, hvordan daghøjskolerne kan spille en betydelig rolle i forhold til de unge, der af vidt forskellige grunde ikke finder den direkte vej ind i ungdomsuddannelserne.

Hvad virker?
Generalforsamlingen blev indledt med et foredrag af lektor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet. Han præsenterede en ny metode til at afklare, om, hvordan og hvorfor aktiveringsindsatser virker.
Metoden kalder han "virkningsevaluering", og den kombinerer rent kvantitative, eksperimentelle metoder og kvalitative metoder. Han og hans kollegaer har udviklet metoden gennem afprøvning på bl.a. et kombineret uddannelses- og aktiveringsprojekt, som Daghøjskolen Fokus Folkeoplysning i Aalborg gennemfører: Kaffé Fair.
Debatten viste, at daghøjskolerne vil kunne bruge metoden både til faglig udvikling og til at dokumentere sin værdi over for beslutningstagerne.

Synlig via lovgivningen
Bestyrelsen præsenterede også en række overvejelser om, hvordan foreningen kan styrke daghøjskolernes rolle i den kommende periode. På baggrund af udmeldinger fra de nuværende regeringspartier ser bestyrelsen en åbning for, at daghøjskolerne igen kan blive solidt funderet i lovgivningen.
Af debatten fremgik det tydeligt, at daghøjskolerne henvender sig til to forskellige målgrupper,
• dels unge og voksne arbejdsløse, ofte også med andre problemer
• dels mere ressourcestærke unge, som har svært ved at finde ud af, hvilken vej de skal gå.
På nogle skoler dominerer den ene gruppe, på andre den anden. Men i begge typer daghøjskoler oplever man det som et problem, at kommunerne har netop ved at overse skoleformen. Mange skoler er derfor økonomisk pressede.
Hel eller delvis statsfinansiering blev nævnt som en mulig løsning. Men også hvis man fortsat skal være afhængig af kommunale bevillinger, vil en klar placering i lovgivningen være et stort fremskridt, var der enighed om. Det vil gøre det nemmere at overbevise kommunen om, at de skal anvende den lokale daghøjskole.