Borgerlyst og pligtvillighed

4. november 2013

Med nye ord for kendte begreber inspirerede Andreas Lloyd debatten på DFS’ medlemskonference om myndige borgere og forpligtende fællesskaber. Andre indspark udefra stod en forsker, en politiker og en embedsmand for.


Andreas LLoyd og plenum 440
Andreas Lloyd lod konferencedeltagerne afprøve nogle af Borgerlysts debat-redskaber.

Borgerlyst hedder det debat- og aktivitets-forum, som Andreas Lloyd har taget initiativ til sammen med Nadja Pass. Lloyd og Pass vil nemlig videre end diskussionen; de vil skabe ”mere handlekraft i hverdagen”.
”Mange fokuserer på borgerpligten. Det vil vi vende om og finde borgerlysten,” sagde han i sit oplæg på DFS’ medlemskonference den 28.-29. oktober på Kollekolle ved København med cirka 60 deltagere. 

Samtalesaloner
Mens Michala Høg Daimar, der fortalte om Erhvervs- og Indenrigsministeriet undersøgelse af lokaldemokratiets tilstand, i høj grad havde afsæt i den lave stemmedeltagelse ved kommunevalg, stillede Andreas Lloyd spørgsmålet: ”Selvfølgelig stemmer jeg – men hvad gør jeg mellem valgene.” Som svar på dette spørgsmål har Borgerlyst iværksat en stribe samtalesaloner. Legepladser for voksne kalder de det.
Samtalesalonerne er en åben invitation til at møde op på en given lokalitet og indgå i en struktureret diskussion om et på forhånd udstukket tema. Forløbet er bygget op uden ”plenum”, men med debatter i minigrupper.
Ifølge Andreas Lloyd gør deltagerne hurtigt arrangementet til deres eget, bl.a. fordi der ikke er tilskuere, men alle deltager på lige fod. Der er ingen forberedelse, men emner alle kan tale med om. Der er styrede rammer og værtskab, som mindsker risikoen for kværulanter eller kedelige enetaler. Og så foregår det i hyggelige og ‘trygge’ omgivelser — caféer, parker, museer.

Pligtvillighed
Samtalesalonerne kan få alle med i debatten – og derfor gør alle klogere, men det forpligtende i fællesskabet begrænser sig til de par timer, man er sammen. Udfordringen i at skabe forpligtende fællesskaber behandlede Andres Lloyd til gengæld ud fra hans erfaringer med Københavns Fødevarefællesskab.
Her har han haft alle de kendte oplevelser, med begyndelsens entusiasme og masser af aktive deltagere, de trælse demokratiske beslutninger og uviljen mod at påtage sig forpligtende opgaver. På det grundlag præsenterede han en figur, der skulle bryde den simple passiv/aktiv modsætning op. I figuren opdeler han de involverede i tilskuere, deltagere, medudviklere og initiativtagere på en trappe med stigende aktivitetsniveau.

  • Tilskuerne og nogle af deltagerne er motiveret af nysgerrighed
  • De fleste af deltagerne samt de fleste medudviklere er motiveret af frivillighed
  • Nogle af medudviklerne samt initiativtagerne er motiveret af det, Lloyd med et helt nyt ord kalder pligtvillighed

”I alle former for projekter og foreninger er det vigtigt at forstå, hvad der driver de forskellige involverede – og hvordan man eventuelt motiverer nogle til at rykke fra den ene gruppe til den anden,” sagde Andreas Lloyd. 

Autoritet skal vindes
Tidligere på konferencen tegnede Noemi Katznelzon fra Center for Ungdomsforskning et portræt af en ”ungdomskultur i forandring”. Med få dages varsel trådte hun til som erstatning for Steen Hildebrandt, der måtte melde afbud på grund af sygdom.
Noemi Katznelson 380
Polariseringen blandt de unge var en del af Noemi Katznelsons præsentation af tendenser i ungdomskulturen.

Med begreber som ”præstationsorienteret kultur frem for læringskultur”, ” test- og nytteorientering” ”polarisering i tabere og vindere” lagde Noemi Katznelson måske ikke den mest optimistiske grundtone for konferencen.
Men samtidig fik deltagerne også et indblik i, hvad nutidens og fremtidens folkeoplysere skal være opmærksomme på, hvis de skal kunne udfylde en rolle for den næste generation. ”Mange unge efterlyser klare signaler og værdier, men autoritet skal forhandles og vindes, og det betyder relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere.”
Desuden pegede Noemi Katznelson på en række faktorer, der fremmer unges motivation for læring, og her var en høj grad af genkendelse hos de folkeoplysere, der arbejder med unge:

  • Mestringsoplevelser
  • Relevans og nytte uden for skolen
  • Valgmuligheder og indflydelse
  • Tilhørsforhold – emotionel og faglig støtte
  • Mobilisering af selvdisciplin 

Lær af USA og Sydkorea
Både provokerende og inspirerende var to andre oplæg fra henholdsvis USA-eksperten Mads Fuglede og folketingspolitikeren og Grundtvig-forskeren, Esben Lunde Larsen. Mads Fuglede fortalte, hvorfor amerikanerne er verdensmestre i frivilligt velgørenhedsarbejde, og han plæderede for, at danskerne kan lære meget af dem.
Venstrepolitikeren forvirrede, udfordrede og begejstrede hver sin del af publikum med et foredrag, der rakte fra sammenhængen mellem Grundtvigs kirkesyn og samfundssyn over den svumlende offentlige sektors trussel mod den myndige borger og det sydkoreanske samfunds vindermentalitet til behovet for at forsvare og genetablere almendannelsen på alle niveauer i uddannelsessystemet.
Endelig sørgede fire repræsentanter for den unge generation i de folkeoplysende organisationer for, at der i workshops blev sat kød og blod på de otte visioner, der kom ud af DFS-tænketanken Kredsens arbejde.

Plenumudsnit