Dansk præsident for europæisk organisation

Dansk præsident for europæisk organisation

6. juni 2013

Per Paludan Hansen er valgt til præsident for den europæiske organisation for folkeoplysning og voksenundervisning. ”I krisetider er vores område endnu mere vigtigt for at styrke det demokratiske medborgerskab og modvirke ekstremisme”, sagde han på EAEA’s generalforsamling.

PPH_president 160

The European Association for the Education of Adults (EAEA) holder i disse dage sine årlige generalforsamling i Leicester i England. Den hidtidige præsident, Sue Waddington, har valgt ikke at genopstille.
DFS’ formand, Per Paludan Hansen, derhar i siddet i EAEA’s bestyrelse i to perioder opstillede, og han blev i dag valgt til ny præsident uden modkandidater.

Tre hovedmål
I sin valgtale opridsede Per Paludan Hansen tre mål, som han vil have i fokus:

  • At øge værdien af medlemskabet for EAEA’s medlemsorganisationer. I disse år, hvor Europa er udfordret af den økonomiske krise, er der behov for et stærkere samarbejde i netværket mellem de europæiske voksenuddannelsesorganisationer.
  • At øge synligheden af folkeoplysning og voksenundervisning i Europa. EAEA’s gode arbejde på dette område skal fortsættes og styrkes. Betydningen af folkeoplysning og voksenundervisning bliver ikke mindre i krisetider, både for at styrke det demokratiske medborgerskab og modvirke ekstremisme og populisme og af hensynet til Europas fremtid.
  • At sikre et økonomisk bæredygtigt EAEA. 

Inspiration
Per Paludan Hansen forklarede, at han henter sin inspiration i den forskel, som folkeoplysning og voksenundervisning gør for mange mennesker, f.eks. for den unge arbejdsløse mand, der får en ny chance på et daghøjskole, for familien, som tager på kursus under overskriften ”Hjælp, vi har en teenager i huset” eller for hans egen mor på 77, som lærer at bruge en compute,r fordi hun vil være i tættere kontakt med sin familie.

Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS, Søren Eigaard, næstformand og Annemarie Holm, udviklingskonsulent, deltager sammen med Per Paludan Hansen i EAEA's generalforsamling.

Generalforsamlingen fortsætter fredag. Vi vil senere berette mere om arrangementer på hjemmesiden og i nyhedsbrevet.

Relaterede nyheder