Egen navle er pompøs at beskue

14. maj 2013

”Folkeoplysning skal ikke overlades til kommunale administratorer og kommunale budgetter, der er sat skakmat, for så ender vi med en kultur, hvor vi ser verden ud fra egen navle.” Sådan konkluderer John Meinert Jacobsen et debatindlæg i Jyllands-Posten.

John Meinert Jacobsen

John Meinert Jacobsen er forretningsfører i AOF-Danmark og medlem af DFS’ bestyrelse. Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten den 29. april. Her følger hele teksten: 

Egen navle er pompøs at beskue

Som noget ukonkret burde regeringen udfordre sig selv og i stedet for at komme med færdige pakker åbne for en proces, der kan føde en visionær folkeoplysende politik, som kan være med til, at konkurrencestaten bliver holdbar og noget, som befolkningen gider at engagere sig i. 

I 1990’erne fik vi skabt grundstenen til konkurrencestaten, men i 00’erne gik det amok. Vi er blevet et kontrol- og bureaukratisamfund, der skal være effektivt og produktivt. Det er ikke mærkeligt, at samfundet er blevet stresset. Vi har haft gode og økonomisk funderede politikere til at gå foran i skabelsen af konkurrencestaten, og vi har haft liberalister, der har fulgt godt op i 00'erne. 

Resultatet er, at vi som borgere i dag står som forbrugere af samfundet, og ikke som leverandører. 

Vi har skabt et samfund, hvor vi isolerer os fra hinanden, og hvor vi cirkulerer i lukkede kredse af ensartede åndsfæller. De gamle innovative foreninger, som blev båret frem af fællesskabet, har i de seneste 20 år adopteret konkurrencestatsforudsætningerne. Foreninger, der før involverede, motiverede, byggede op og skabte, er erstattet af effektive ekspeditionskontorer og websider. 

Hvis vi skal ud af krisen og samtidig tage vores historiske arv med os som løftestang for en innovativ vej, der ikke blot er en kopi af andre nationers, skal vi have en folkeoplysende vision. Den skal skabe flere fællesskaber, sætte den enkelte fri sammen med andre og bygge innovativt på forskelligheder. 

Et sundt demokrati er et demokrati, hvor modsætninger mødes og skaber oplysning, motivation, engagement og begejstring. 

Et sundt demokrati hviler på en befolkning, der er handlekraftig. Det sunde i det danske demokrati er bevist historisk ved, at vi sammen har skabt bevægelser i vores samfund, men hvornår har vi senest bygget noget stort og meningsfuldt sammen? 

Vi har politikere, der er fortravlede med at skabe forudsætningerne for et konkurrencesamfund med effektivitet og produktivitet. Det kulturelle resultat af mere end 20 års konkurrencestatsfokusering er skræmmende. Djøfiseringen skal have et kulturpolitisk modspil, hvor målet må være at finde måder, hvorpå fællesskaber kan understøttes bedre og blive skabende og virkende til gavn for både vækst og demokrati. 

Folkeoplysning skal ikke overlades til kommunale administratorer og kommunale budgetter, der er sat skakmat, for så ender vi med en kultur, hvor vi ser verden ud fra egen navle.