Elsk dine medlemmer!

Elsk dine medlemmer!

15. januar 2013

Hvordan udnytter foreninger de nye digitale og teknologiske muligheder til at hverve og fastholde medlemmerne? Hør kommunikationskonsulent Mathilde Risvig fortælle om sine erfaringer fra De Grønne Pigespejdere.

Grøn pigespejder 160

Firmaet Groupcare er vært for arrangementet, hvor Mathilde Risvig taler om hvervning, fastholdelse og medlemsbranding. Det bliver også muligt at udveksle erfaringer med folk fra andre organisationer.

Program
Mathilde Risvig gennemgår sine succesfulde erfaringer med medlemsbranding fra De Grønne Pigespejdere ud fra en strategisk, systematisk og åben tilgang til medlemmerne - og til ny teknologi.
Indsatsen kan inddeles i fire:
• Definér målgruppen; hvordan De Grønne Pigespejdere på strategisk niveau fik defineret, hvilket medlemssegment de skulle tale til for at være mest effektive.
• Spørg og lyt; gennemgang af konsekvenserne af de tre potentielt aktiverende spørgsmål: "Hvordan ser medlemmerne sig selv?", "Hvordan vil de gerne ses?" og "Hvordan ser vi medlemmerne?"
• Udnyt digitale muligheder; fx ved at skabe nye kanaler til dialog med medlemmerne, via opsamling og analyse af digitale medlemsdata, eller via aktivering af digitale sociale platforme.
• Skab modet; endelig skal organisationen turde udfordre, hvordan man plejer at gøre tingene. Det er en forudsætning for at nå helt i mål med nye initiativer.

Tid: Onsdag d. 6. februar 2012, kl. 13.00-16.00

Sted: Groupcare, Schillerhuset, Nannasgade 28, 2200 Kbh N.

Pris: kr. 400 ex. moms.