Fat det så, politikere!

Fat det så, politikere!

7. marts 2013

”Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe.” Forskningsleder Torben Pilegaard talte med store bogstaver i en af hans tre anbefalinger til politikerne på konferencen om de ”ikke-uddannelsesparate” unge. Flere oplægsholdere advarede mod en for snæver fleksuddannelse.

Som de øvrige oplægsholdere var Torben Pilegaard fra KORA blevet bedt om at konkludere med tre anbefalinger. KORA er Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Anbefalingerne blev sendt til sms-afstemning blandt de 250 deltagere, og vinderne blandt Pilegaards anbefalinger lød således: "Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe. De skal tilbydes forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af deres potentialer - ikke flere standardtilbud!".
Konf 0313 afstemning 380
Ordstyrer Jakob Fuglsang, Politiken, gør status over en af sms-afstemningerne. (Foto: FFD)

Flere af de andre oplægsholdere bakkede op om Pilegaards pointe. Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) beskrev det "sammensurium af problemer", der ligger bag de unges manglende "parathed" til uddannelse: sociale, sundhedsmæssige, faglige, psykiske med mere.

Bombardement af viden og anbefalinger
Konferencen, der fandt sted den 4. marts i DGI-byen, var arrangeret af Højskoleforeningen, CEFU og DFS. Den samlede en bred skare af praktikere fra formelle og folkeoplysende skoleformer fra hele landet.
De blev udsat for et tætpakket program otte plenum-oplæg plus et politiker-panel. Til gengæld fik de leveret en guldgruppe af viden, erfaringer og anbefalinger. 

Mere praksis i uddannelserne
Bestemte analyser og vurderinger gik igen på tværs af oplæggene.
Noemi Katznelson byggede sit oplæg op om en række citater fra unge. Et af dem lød:
"Det, jeg ikke gider ved skolen, det er at skulle sidde foran et skrivebord hele tiden. Jeg synes, det er alt for kedeligt, og jeg kan ikke koncentrere mig om det og sådan noget, jeg bliver så hurtigt skoletræt. Så jeg vil hellere lave noget, der slet ikke minder om skolen, men stadig sådan er det."
Hun brugte citatet til at forklare, at de unge gerne vil lære, men at uddannelsessystemet er blevet "skolastificeret", og at der skal introduceres meget mere praksis hele vejen igen. Synspunktet gik igen hos flere andre. F.eks. lød en af UU-leder Sune Aggers anbefalinger: "Unge, der ikke er uddannelsesparate skal opleve fleksibilitet og fingrene i praksis". 

Stalddørsaftaler
Behovet for at arbejde på tværs af skoleformer og sektorer var en anden fælles pointe i oplæggene. Torben Pilegaard påpegede, at det tværfaglige samarbejde "…ofte hæmmes af kompetencestridigheder samt manglende gensidig tillid og anerkendelse mellem de involverede faggrupper".
Omvendt kunne Steen Devantier fra Kompetencehuset i Aarhus fortælle, at det kan lade sig gøre. Han tog afsæt i Flex Aarhus, som er en slags lokalt pilotprojekt for en kommende fleksuddannelse. Den består af et samarbejde mellem fem daghøjskoler, men inddrager mange andre lokale institutioner i styregruppen.
Steen Devantier lagde vægt på, at det indbyrdes kendskab gav muligheder for at indgå "stalddørsaftaler" med andre lokale institutioner, så de kan sammensætte forløb, der passer præcis til den enkelte unges behov. 

Fokus på systemets fejl
I det hele taget var nødvendigheden af individuelle og fleksible tilbud et gennemgående tema: "Der er i dag en grundlæggende tankefigur i uddannelsessystemet, der lyder: Du skal tilpasses de eksisterende forhold. Den må vi væk fra," sagde lektor Peter Koudahl fra Aalborg Universitet.
En af hans anbefalinger lød da også: "Hvis alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, må der skabes overensstemmelse mellem det, uddannelserne tilbyder, måden det sker på og de unges kvalifikationer og kompetencer. Et ensidigt fokus på de unges 'mangler" er ikke en vej frem. Uddannelsernes fejl og mangler må bringes i centrum".

Snæver fleksuddannelse
Fælles for mange af oplægsholderne var også en kritisk bekymring over, hvordan en kommende fleksuddannelse kommer til at se ud.
Sune Agger sagde, at det ikke kun må blive en uddannelse for de "afklarede".
"De har EGU allerede. Uddannelsen skal være for de uafklarede," sagde han og understregede samtidig, at netop fordi det er en heterogen gruppe skal det være et fleksibelt tilbud, der bryder med silo-tænkningen.
Også Noemi Katznelson problematiserede signalerne fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at det er en uddannelse for de "målrettede", der er på vej. "Det bliver for snævert. Så står vi i en situation, hvor alle skal ind på en erhvervsuddannelse - og så en lille andel på fleksuddannelse. Det løser ikke problemet."
På samme måde talte Steen Devantier for, fleksuddannelsen bliver en bred uddannelse: "Den skal være et reelt alternativ for de 15 % af en ungdomsårgang, der ikke føler sig hjemme i de eksisterende. Er den ikke bred, vil den stigmatisere deltagerne, hvorimod en bred uddannelse kan sikre et stærkere fællesskab."
Torben Pilegaard og Peter Koudahl lagde begge stor vægt på, at en fleksuddannelse skal benytte sig af de folkeoplysende skoler og andre alternative læringsmiljøer. Og Torben Pilegaards generelle advarsel var åbenlyst også rettet mod en kommende fleksuddannelse: "Ikke flere standardløsninger!"
Konf 0313 plenum 440
250 mennesker fra ungdoms- og voksenuddannelser lyttede til de mange indlæg (Foto: FFD)

 

 

 

 

 

 

DFS linkMere om brobygning og fleksuddannelse. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konf 0313 Noemi K 160
Blandt anbefalingerne fra lektor, ph.d. og centerleder ved CEFU, Noemi Katznelson var: "I det ordinære uddannelsessystem skal der mere systematisk arbejdes med alle unges oplevelse af mestring og motivation - færre skal 'vaccineres" mod videre uddannelse." (Foto: FFD)

Konf 3013 Torben P 160
Torben Pilegaard, forskningsleder i KORA, opdelte de ikke-uddannelsesparate i fire grupper: de opgivende, de praktiske, de vedholdende og de flakkende. (Foto:FFD)