Fire ministre på frivillighedscamp

21. maj 2013

”Jeg oplevede en respekt for værdien af det frivillige foreningsarbejde,” siger Per Paludan Hansen, der deltog i frivillighedscamp med fire ministre og med andre repræsentanter for civilsamfundet. Campen debatterede den nye version af Frivillighedscharteret.

Frivillighedscamp 300

Det er ikke ofte, at fire ministre afsætter en hel dag sammen til at diskutere med foreningslivet og kommunerne. Men da Socialministeriet inviterede til heldags Frivillighedscamp i sidste uge, deltog socialminister Karen Hækkerup, sundhedsminister Astrid Kragh, kulturminister Marianne Jelved og og økonomiminister Margrete Vestager fra start til slut.
Campen var en vigtig fase i arbejdet med at ”revitalisere” det tolv år gamle Frivillighedscharter. Et første udkast blev præsenteret, og på baggrund af diskussionerne vil der snart blive offentliggjort et nyt forslag.
Ud over de fire ministre deltog en håndfuld kommunalfolk, Bent Hansen fra Danske Regioner og et større antal repræsentanter for civilsamfundet. Der var sociale hjælpeorganisationer som Røde Kors, sundhedsorganisationer som Kræftens Bekæmpelse, men også Dansk Ungdoms Fællesråd, idrætsorganisationerne og folkeoplysningen. 

Politisk opbakning
”Siden det gamle Frivillighedscharter blev vedtaget, er både kommunernes og statens fokus rykket over på det frivillige arbejde som socialt arbejde. Man ønsker og forventer, at de frivillige udfylder nogle af de opgaver, som stat og kommune ikke kan klare,” siger Per Paludan Hansen, som repræsenterede DFS på campen.
”Vi og andre fra foreningslivet talte for den betydning, som det frivillige arbejde har i sig selv for samfundet, for sammenhængskraften og for det aktive medborgerskab. Heldigvis oplevede jeg en stor forståelse for dette fra politisk side, og jeg tror, at denne brede forståelse af frivilligt arbejdet vil gå igen i det nye charter,” tilføjer han. 

Charteret og virkeligheden
Ifølge Per Paludan Hansen blev det gamle Frivillighedscharter ikke brugt til så meget.
”Men jeg fornemmer en reel politisk vilje til at bruge det nye charter. Ministrene udtrykte ønske om, at det skal have betydning ude i lokalsamfundene, også opbakningen til foreningslivet.
Der er allerede ideer om regionale møder, der skal diskutere, hvordan charterets tanke kan løftes og virkeliggøres.
Vi vil nok stadig stå over for mange kommuner, som først og fremmest leder efter ”polyfilla”, der kun lukker hullerne i den kommunale service. Men jeg tror, at vi vil have et charter i ryggen, der anerkender det frivillige foreningsliv, og så er det op til de lokale foreninger at gå ind i diskussioneren om, hvordan charteret skal føres ud i livet. Det gælder bestemt også de folkeoplysende skoler og foreninger,” siger DFS’ formand.