Folkeoplysningen skaber engagement omkring kommunevalget

24. oktober 2013

Folkeoplysningen engagerer borgere og lokalpolitikere i forbindelse med kommunevalget den 19. november. For flertallet af DFS’ medlemsorganisationer er det en vigtig opgave.

Efterskole Plus 160
Den 12. november - en uge før valget - opfordrer Efterskoleforeningen alle til at indsætte dette billede som facebook profilbillede. Det er en del af foreningens kampagne for at gøre kandidaterne opmærksomme på 10. klasses værdi og efterskolernes særlige muligheder.

En ny undersøgelse fra DFS viser, at folkeoplysningen er aktiv i forbindelse med kommunalvalget. To tredjedel af medlemsorganisationer svarer, at det er vigtigt for landsorganisationen og de lokale skoler eller foreninger.

Kurser - koncerter - kampagner
Debat-arrangementer med lokalpolitikere er blandt de mest almindelig valgaktiviteter, som især de folkeoplysende skoler gennemfører. Men mange bruger også anledning til at stille spørgsmål til kandidaterne og på andre måder forsøge at gøre kandidaterne opmærksomme på folkeoplysningens vilkår.
Derudover tilbyder AOF flere steder i landet uddannelse af kandidater. Foreningen Danske Amatør Orkestre afholder koncerter for at sætte fokus på amatørmusikken, og Efterskoleforeningen gennemfører på landsplan en kampagne, som fortæller om værdien af 10. klasse.

Politisk pølsesnak
Et eksempel på debatarrangementer står Coop (tidligere FDB) for. I Faxe Ladeplads nærliggende byer er de lokale SuperBrugser lørdag formiddage værter for kandidatmøder.  Møderne arrangeret i samarbejde med lokale foreninger, og SuperBrugsen sørger selvfølgelig for pølserne, mens politikerne står for snakken.

Fem spørgsmål
I det seneste nummer af FO-Aarhus’ blad ”Nicolai” svarer syv kandidater omhyggeligt på fem spørgsmål, som det lokale oplysningsforbund har formuleret. Alle fem spørgsmål tager afsæt i Kulturministeriets opsamling på en konference i foråret i Odense om en national vision for folkeoplysningen:
1) Hvor ser du muligheder i Aarhus, især i forhold til partnerskab mellem folkeoplysningen og kommunen?
2) Hvis folkeoplysningen og kommunen indgår i samarbejde om løsningen af specifikke (kommunale) opgaver, er du så åben for muligheden af at flytte økonomiske ressourcer fra andre magistratsområder til folkeoplysningen?
3) Hvordan vurderer du status for den frivillighed der pt. Kanaliseres gennem folkeoplysningen, og skal de områder der dækkes nu, udvides i fremtiden og hvor skal en udvidelse evt. ske?
4) Kan folkeoplysningen spille en socialpolitisk rolle, og i så fald: hvilke områder vil du udpege  om de mest oplagte?
5) Kan du forestille dig, at folkeoplysningen kan påtage sig en rolle i kommunens internationaliseringsstrategi og i så fald på hvilke områder og hvordan?