Lovændring førte ikke til større brugerindflydelse

Lovændring førte ikke til større brugerindflydelse

7. maj 2013

For DFS var det et vigtigt fremskridt, da Folketinget i 2011 pålagde alle kommuner at etablere et udvalg, der giver brugerne indflydelse på, hvordan folkeoplysningsloven administreres. I praksis har det ikke givet folkeoplysningen entydig større indflydelse.

Steffen Hartje 160
”Sørgsmålet er, om tildelingen af kun en høringskompetence til § 35, stk. 2-udvalget opfylder lovens sigte,” mener Steffen Hartje, der står bag en undersøgelse af de nye udvalg.

Lidt over halvdelen af landets kommuner har givet de nye obligatoriske udvalg samme kompetencer som de gamle folkeoplysningsudvalg. Resten har givet udvalgene færre kompetencer.
Før ændringen af folkeoplysningsloven i 2011 havde en tredjedel af kommunerne slet ikke noget udvalg. I disse kommuner er der sket et vist fremskridt, mens situationen i de øvrige kommuner enten er uændret eller dårligere.
Det fremgår af en undersøgelse, som foreningen Fritid & Samfund har gennemført for en række landsdækkende folkeoplysende organisationer og med økonomisk støtte fra Kulturministeriet. I en artikel i foreningens blad ”Kultur og Fritid” præsenterer sekretariatsleder Steffen Hartje resultatet af undersøgelsen. 

Udvalg med uklar kompetence
Baggrunden for denne del af undersøgelsen er en sidste-øjebliks ændring af den samlede pakke ændringer af folkeoplysningsloven, som Folketinget vedtog i juni 2011. Gennem hele det foregående udvalgsarbejde arbejdede DFS for, at de kommunale folkeoplysningsudvalg med visse kompetencer blev genindført.
Forslaget kom ikke med i det nationale folkeoplysningsudvalgs anbefalinger. Men under Folketingets behandling foreslog Britta Schall Holberg (V) en ekstra paragraf (§ 35, stk. 2).
Paragraffen pålagde kommunerne at nedsætte et udvalg, der skal sikre brugerindflydelsen. Men kommunerne fik selv lov til at afgøre, hvordan udvalget skal vælges, valgperioden, hvem der er valgbar, udvalgets navn, størrelse og sammensætning, bortset fra at de tilskudsberettigede organisationer skal være med. Endelig kan kommunerne selv afgøre, hvor stor kompetence udvalget har. 

Undersøgelsens resultater
Blandt hovedresultaterne i Fritid og Samfunds undersøgelse er:

  • 65 af landets kommuner kalder udvalget folkeoplysningsudvalg
  • 10 kommuner har opdelt opgaverne på flere forskellige udvalg
  • De kommuner, der ikke kalder det et folkeoplysningsudvalg, har i de fleste tilfælde valg et navn, hvor ”fritid” indgår.
  • 52 kommuner har tildelt udvalgene samme kompetencer som de gamle folkeoplysningsudvalg
  • 33 kommuner har tildelt udvalgene andre, men færre kompetencer
  • 11 kommuner har udelukkende gjort udvalgene til høringsorganer
  • Politikerne er stadig godt repræsenteret i udvalgene
  • De selvorganiserede er kun få steder med

Fritidslov?
I artiklen skriver Steffen Hartje bl.a.:
”Det er interessant at notere, at mange af disse navne (ikke folkeoplysningsudvalg – MV) indikerer en tilbagevenden til en forståelse af området som et ”fritidsområde”, som det også hed i den gamle fritidslov fra 1969 til 1991. En del af foreningsområdet har aldrig affundet sig med, at det, de laver, er folkeoplysning (f.eks. idrætsforeningerne).”
Videre skriver Steffen Hartje:
”I forhold til, at det er folkeoplysningslovens intention, at der skal være tale om reel brugerindflydelse, er det spørgsmålet, om tildelingen af kun en høringskompetence til § 35, stk. 2-udvalget opfylder dette sigte.” 

Politikerinteresse
Endelig skriver sekretariatslederen for Fritid & Samfund:
”Det har i foreningslivet været en frygt for, at den politiske interesse for udvalget var nedadgående. Det er der imidlertid ikke noget, der tyde på, og med det store fokus, der for øjeblikket er på at lave partnerskaber og andre samarbejdsrelationer mellem de kommunale forvaltninger og foreningsliv, aftenskoler mv., er det sandsynligt, at den politiske bevågenhed for udvalgsarbejdet vil være for opadgående på længere sigt.”

 

 

 

DFS linkMere om ændringerne af folkeoplysningsloven i 2011

DFS linkFritid & Samfunds hjemmeside

Fritid & Samfund vil senere offentliggøre resten af undersøgelsen, der ser på de folkeoplysningspolitikere, som 2011-ændringerne pålagde kommunerne at udarbejde.