Medlemskonference om dannelse og demokrati

26. juni 2013

Dannelse, demokrati og medborgerskab er temaerne for årets DFS-medlemskonference, der tager temperaturen på lokaldemokratiet og sætter den myndige borger under lup. Borgerlyst hvirvler støvet op, og Steen Hildebrandt sender folkeoplysningen ind i næste udviklingszone.

Kaoscafe 400
Kaoscafé på medlemskonferencen sidste år.

Årets medlemskonference har taget titel efter Kredsens bog ”Myndige borgere og forpligtende fællesskaber”. Konferncen finder sted den 28.-29. oktober på KolleKolle i Værløse.
Dannelse, demokrati og medborgerskab er på mode. Men det er ikke helt samme snit, som det var engang.
Aftenskolekurserne skal være korte – og allerhelst på klippekort – generalforsamlinger samler støv og gråt guld, mens de unge engagerer sig på kryds og tværs i uforpligtende fællesskaber på nettet. Eller er det nu også sådan? 

På programmet
På årets medlemskonference tager vi temperaturen på lokaldemokratiet, og Steen Hildebrandt sætter scenen til en snak om tidens tendenser.
Støvkosten hvirvler nye vinde ind med Borgerlyst, og den myndige borger sættes under lup af Esben Lunde Larsen.
En håndfuld yngre, entusiastiske folkeoplysere fra medlemsorganisationerne fortæller, hvordan de vil virkeliggøre kredsens otte visioner.
Vi får input fra den store verden, når vi krydser Atlanten med Mads Fuglede. Og sidst men absolut ikke mindst, er der som altid inspiration og netværk i luften, når samtalelystne folkeoplysere mødes. 

Målgruppe
Konferencen er åben for personer med tilknytning til DFS’ medlems- og partnerorganisationer, såvel ansatte som frivillige.

 

Tilmeldingsfrist: 20. september 2013 

Pris: 2.150 kr. pr. person. Prisen dækker konference, fuld forplejning, enkeltværelse samt et eksemplar af bogen ”Myndige borgere og forpligtende fællesskaber”, som tilsendes forud for konferencen.
OBS: Ved tilmelding før den 20/8 er prisen kun 1950 kr.
Det vil være muligt for et antal deltagere fra vores mindre bemidlede medlemsorganisationer at opnå rabat på deltagerprisen. De relevante organisationer har fået direkte besked herom.

Yderligere oplysninger
Vedrørende tilmelding: Flemming Gjedde, fg@dfs.dk; 33 26 03 75
Vedrørende konferencen i øvrigt: Helle Bjerregård: hhb@dfs.dk; 33 26 03 72