Seks DFS-organisationer får EU-debatpenge

8. januar 2014

I december uddelte Europa-Nævnet bevillinger til aktiviteter i første halvår af 2014. Fokus var især på Europa-parlamentsvalget til maj. I februar kan der søges om aktiviteter i andet halvår.

Anne Marie Meldgaard 160
Vi har ønsket lidt skæve vinkler. Så vi har ikke givet støtte til traditionel annoncering eller traditionelle vælgermøder med kandidater," siger Europa-Nævnets formand, Anne-Marie Meldgaard

Grundtvigsk Forum har fået støtte til projektet ”Hvad rager det mig – om EU og danskerne” og Højskoleforeningen til ”Drømmen om Europa – europæiske unges forventninger til Europa”.
Også AOF-Danmark, Efterskoleforeningen, Studieskolen i København og Rejsescenen AOF Greve er på listen over de 42 ansøgere, som fik deres projekter godkendt af Europa-Nævnet.
I alt er 2.204.900 kroner blevet uddelt fra Europa-Nævnets Pulje C, der går til lokale, regionale eller landsdækkende oplysningsaktiviteter om Europa, og som kan søges af organisationer, bevægelser og privatpersoner.

Skæve vinkler
"Vi har fået rigtig mange ansøgninger. Det har været vigtigt for os, at der var en vis bredde i de arrangementer og tiltag, som vi støtter. Og så har vi ønsket at sende et signal om, at der godt må være lidt skæve vinkler. Så vi har ikke givet støtte til traditionel annoncering eller traditionelle vælgermøder med kandidater," siger nævnets formand, Anne-Marie Meldgaard, til Altinget.dk.

DFS-modtagerne

  • AOF-Danmark, ”Unge stemme (Grafisk identitet og titel udvikles), 50.000 kr.
  • Efterskoleforeningen, ”Europaparlamentsvalg 2014 – Europas unge”, 40.000 kr.
  • Folkehøjskolernes Forening i Danmark, ”Drømmen om Europa – europæiske unges forventninger til Europa”, 80.000 kr.
  • Grundtvigsk Forum, ”Hvad rager det mig – om EU og danskerne”, 35.000 kr.
  • Rejsescenen AOF Greve, ”8 europæiske valgmatinéer i Danmarks største byer, 75.000 kr.
  • Studieskolen i København, ”Smag på 24 EU-sprog: Mangfoldighed og sammenhæng”, 51.000 kr.

 

Næste ansøgningsrunde til Pulje C for 2. halvår 2014 åbner den 3. februar. Der er ansøgningsfrist den 3. marts 2014 kl. 12.00. Ansøgningsskema og vejledning vil være tilgængelig på EU-Nævnets hjemmeside fra den 3. februar 2014 kl. 9.

DFS linkEuropa-Nævnets hjemmeside
 
DFS linkEuropa-Nævnets Pulje C 

Relaterede nyheder