Tre ledige jobs i højskoleforeningen

Tre ledige jobs i højskoleforeningen

3. december 2013

Folkehøjskolernes Forening i Danmark søger en international konsulent, en udviklingskonsulent og en digital redaktør/informationskonsulent.

Højskolerne 200

Med den internationale konsulent vil højskoleforeningen øge det internationale fokus. Konsulenten skal bl.a. etablere et internationalt netværk blandt højskoler og højskolefolk.og udvikle og gennemføre efteruddannelse af højskolelærere med fokus på at integrere internationale aspekter i højskolearbejdet.

Udviklingskonsulenten skal især arbejde med højskolernes arbejde med lokal folkeoplysende virksomhed. Det er et område, som bliver opprioriteret i den reform af højskoleloven, der i øjeblikket er på vej gennem folketinget.

Den digitale redaktør/informationskonsulent skal bl.a. sikre højskolernes synlighed og formidle højskolens "nytteværdi" i det danske samfund, samt udvikle og optimere foreningens digitale kommunikation.

Ansøgningsfrister:
For stillingen som international konsulent: 13. december
For de to andre stillinger: 31. december

 

 

Relaterede nyheder