Unge frivillige til din forening

Unge frivillige til din forening

14. februar 2013

2012 blev et rekordår for Projekt Frivillig, hvor de frivillige udskrev 2.462 Frivilligbeviser. I marts måned er der kampagne for at få flere unge med. Folkeoplysende foreninger kan via Projekt Frivillig rekruttere unge til frivilligt arbejde.

Projekt Frivillig

Alle, der går på en ungdomsuddannelse, kan få et Frivillighedsbevis, der kan vedlægges eksamensbevis eller CV. Projekt Frivillig formidler kontakt mellem foreningerne og de unge.
De unge skal mindst udføre 20 timers frivilligt arbejde, men det kan også være mere. På den måde får foreningerne en mulighed for at skabe en kontakt og overbevise de unge om en mere fast tilknytning.
Som forening eller organisation opslår man et Projekt Frivillig forløb. Det giver adgang til ca. 250.000 elever i alderen fra 16 år og op til ca. 56 år. Ved afslutningen af forløbet godkender og underskriver foreningen det officielle bevis (frivilligbeviset)

Kampagne netop nu
Netop nu er Projekt Frivillig er på vej rundt på ungdomsuddannelser over hele landet. Her har foreninger mulighed at komme med ud og fortæller om sit arbejde og de unges muligheder.
Først i marts sender Projekt Frivillig materialepakker til alle ungdomsuddannelser. Erfaringen viser, at kampagneperioden skaber større søgning på frivillige aktiviteter.
Projekt Frivillig står altid til rådighed i forhold til sparring, rådgivning og hjælp til at  oprette et forløb, opreklamere aktiviteter eller vide mere om unge frivillige.

DFS linkProjekt Frivilligs hjemmeside med blandt andet
• PP-præsentation af Projekt Frivillig.
• Værktøjskasse til foreninger og organisationer

 

Relaterede nyheder