Videre uddannelse skal også være målet

Videre uddannelse skal også være målet

8. oktober 2013

Sigtet med regeringens forslag til fleksuddannelse er for snævert. Den skal have en bredere målgruppe, og det skal lede videre mod både job og yderligere uddannelse, siger en række kritikere.

Mark Jensen UU 160
"Spørgsmålet er om det bliver muligt at få de unge til at vælge fleksuddannelsen, der er rettet mod ufaglærte job.” siger formanden for Ungdommens Uddannelsevejledning, der er tiltænkt en central rolle i fleksuddannelsen.

”Det er helt afgørende, at fleksuddannelsen ikke bliver en blindgyde. Den skal - for de unge, der kan og vil - gøre det muligt at søge ind på en erhvervsuddannelse efterfølgende. De unge, der optages på fleksuddannelsen, skal få både et job- og et uddannelsesperspektiv,” udtaler Ane Buch, der er direktør i Håndværksrådet.

Brohoved til uddannelse
Hun bakkes op af dagbladets Politikens lederskribent, der advarer mod, at uddannelsen bliver en ”skraldespand”: ”Fleksuddannelsen er som udgangspunkt en gevinst, men målet med uddannelsen må helt eksplicit være at skabe et brohoved til de øvrige ungdomsuddannelser.”
Formanden for Højskoleforeningen, Helga Kolby Kristiansen skriver: ”Der er intet egentligt nyt i den, den er ikke fleksibel, og gennemfører de unge den, kvalificeres de blot til ufaglært arbejde.”
Hun kvitterer for, at højskolerne er nævnt i forslaget, men understreger, at de ikke reelt vil kunne indgå: ”Der er dog intet i  selve forslaget, der levner plads til, at højskolerne i praksis kan levere det,  de er bedst til: nemlig at motivere de unge til uddannelse og opbygge  selvtillid i et fællesskab og en faglig ramme.”
Fra den politiske verden siger Rosa Lund, Enhedslisten: ”Vi vil sikre og understrege, at det er en uddannelse, der giver mulighed for at læse videre for eksempel på VUC.”.

Ligner EGU
I flere kommentarer kritiseres forslaget for at tilbyde de unge noget, som eksisterer allerede:
”Alle de elementer, regeringen foreslår, findes allerede i den eksisterende erhvervsgrunduddannelse, EGU. De skal på den igen og komme op med en reel ny uddannelsesvej til de unge, som har fået så massive skub i livet, at de har svært ved at finde fodfæste," siger Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet.
Mark Jensen, der er formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Danmark), er enig: ”Vi har i dag den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og den kommunale erhvervsgrunduddannelse (EGU). Hvis jeg skulle have foreslået noget, ville jeg have taget nogle af de elementer, der er godt set på fleksuddannelsen og lægge det ind i EGU'en. Spørgsmålet er om det bliver muligt at få de unge til at vælge fleksuddannelsen, der er rettet mod ufaglærte job.”

Også for de uafklarede
I forlængelse af denne kritik fremfører bl.a. Søren Hoppe, der er formand for Handelsskolernes Lærerforening, at målgruppen er for snæver:
”Fleksuddannelsen er møntet på 2500-3000 elever. Jeg vurderer imidlertid, at der er væsentligt flere elever, der hverken har bestået dansk eller matematik i folkeskolen, og som derfor ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse.
Der vil være en stor restgruppe af især 19-25-årige, som lades i stikken. Dermed har vi reelt skrottet målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.”
Også FTF ønsker en fleksuddannelse, der ikke kun er for de bogligt svage: ””FTF foreslår, at der udvikles en fleksuddannelse, hvor målgruppen både er unge, som er bedømt ikke uddannelsesparate, samt unge der ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg.” 

Urealistisk, uanstændig og ufleksibel
Lige som højskolerne og andre folkeoplysende skoler er produktionsskolerne nævnt som en aktør i regeringens forslag. Men Produktionsskoleforeningen opregner i et notat en stribe kritikpunkter:

  • Kravet om, at de unge skal på forhånd skal vide, hvilket felt de vil være erhvervsassisstent i. ”Et krav man ikke engang stiller EUD eleverne overfor, de får mulighed for at blive introduceret bredt til en lang række erhvervsuddannelser.”
  • Fleksuddannelsen ligner EGU for meget og vil støde på samme problemer med praktikpladser og jobåbninger. ”Inden de unge gøres til  forsøgskaniner i en ny uddannelse, bør der i det mindste fremlægges      dokumentation for jobmulighederne efter gennemførelse af en fleksuddannelse.”
  • For høje krav til målgruppen, der beskrives som elever med så svage forudsætninger, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Alligevel      forudsætter forslaget, at de i løbet af uddannelsen skal gennemføre 2 fag  på D niveau herunder dansk. ”Ovennævnte krav er næsten uanstændige at stille til unge, der pr. definition ikke er klar til at starte på en      ordinær ungdomsuddannelse og ikke på nuværende tidspunkt anses for at have mulighed for at gennemføre en sådan.”
  • Det er ufleksibelt, at de unge skal samles i en på forhånd defineret holdstørrelse omkring de definerede uddannelsestilbud.
  • Det er ufleksibelt, at der lægges op til et på forhånd      defineret institutionssamarbejde, der jo netop ikke kan vide, hvilke særlige behov de unge har før de starter på uddannelsesforløbet.

Som konklusion skriver Produktionsskoleforeningen:
”PSF vil gerne slå til lyd for, at fleksuddannelsen i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i erfaringerne fra garantiskoleordningen, fordi der her netop tages udgangspunkt i de eksisterende skolers ekspertise overfor eleven, når eleven har brug for det. Lad fleksuddannelsen være en ramme mellem uddannelsesinstitutionerne, hvor den enkelte uddannelsesinstitution gør det, de er gode til, og hvor tilbuddet gives på det tidspunkt, hvor den enkelte unge har behov for det.”

DFS link"Det kan I ikke byde de unge" kommentar til fleksuddannelsen af Trine Bendix, DFS

Forslaget om fleksuddannelse indgår i regeringens forslag ”Faglært for fremtiden”. DFS linkSe afsnittet om fleksuddannelse på side 51-59.

 

Relaterede nyheder