Den enkeltes styrke

Den enkeltes styrke

29. april 2014

”I tager udgangspunkt i den enkelte unges styrker og underviser dem med hjerte, hjerne og hænder. I udfører et flot, engageret og vigtigt stykke arbejde for unge med særlige udfordringer”, sagde LO-sekretær Ejner K. Holst på Produktionsskoleforeningens årsmøde.

Ejnar K. Holst 160
"Produktionsskolerne kan løfte dem, som ikke er uddannelsesparate eller indfrir de nye karakterkrav,” sagde LO-sekretær Ejnar K. Holst.

Han indledte årsmødet på Vingstedcentret ved Vejle den 24.-26. april som erstatning for undervisningsministeren, der måtte melde afbud. Ejner K. Holst pegede på den store rolle, som produktionsskolerne spiller for en vellykket EUD-reform. En reform, som han gav udtryk for er afgørende for at sikre velfærden gennem flere elever på erhvervsskolerne.
”Det er vigtigt, at sammenhængen mellem produktionsskolerne og erhvervsskolerne bliver yderligere styrket. Produktionsskolerne kan løfte dem, som ikke er uddannelsesparate eller indfrir de nye karakterkrav,” sagde LO-sekretæren.

Reformernes år
Produktionsskoleforeningens formand Lennart Damsbo-Andersen takkede for tilliden til skolerne og håbede på fortsat opbakning fra LO. Skolernes rolle er godt nok skrevet ind i EUD-reformen og særligt i forbindelse med den Kombinerede Ungdomsuddannelse.
”Men det fremgår ikke, hvilke nye rammer og vilkår skolerne er tiltænkt, for at kunne være de stærkere medspillere,” sagde Damsbo-Andersen.
Formanden understregede, at produktionsskolernes mål er at give realistiske uddannelsesmuligheder til deres elever bagefter. Det være sig på EUD, EGU, STU, PBE (Produktionsskole Baseret Erhvervsuddannelse) og fremover nu også på Kombineret Ungdomsuddannelse.
”Det forgangne år har været reformernes år. Også kontanthjælpsreformen med uddannelsespålæg til de unge ledige havde kastet et stærkere lys på produktionsskolerne som en anden vej til uddannelse. Nemlig behovet for det, som er skolernes kerneydelse: forløb med et praktisk udgangspunkt i et arbejdsfællesskab udført i professionelle værksteder,” sagde Lennart Damsbo-Andersen

Folkemødet og internationale netværk
Vigtigheden af mødet med politikere og muligheden for at invitere til debat om produktionsskolerne i uddannelsesbilledet blev fremhævet i beretningen, og Folkemødet blev nævnt som eksempel. Det samme gjorde satsningen på læring og udveksling med kolleger i andre lande og arbejdet for anerkendelse af produktionsskoleformen på europæisk plan.
Samtidig med den enstemmige godkendelse af formandens beretning, kvitterede de cirka 300 tilstedeværende med rosende ord tilbestyrelsens og sekretariatets vellykkede indsats i et politisk turbulent år med bl.a. en lockout, der kom til at fylde meget, og store udfordringer på alle felter.
Under hele årsmødet sydede forsamlingen af lærere og  ledere af engagement og lyst til at udveksle og diskutere, hvordan skolernes vilkår kan blive endnu bedre for de elever, skolerne er der for.