Folkebiblioteket sikrer den demokratiske dannelse

Folkebiblioteket sikrer den demokratiske dannelse

2. april 2014

”På biblioteket kan vi hente næring til vores personlige og demokratiske dannelse. Og folkebiblioteket er samtidig det åndehul, hvor vi kan være fælles om oplysning og oplevelser.” sagde kulturminister Marianne Jelved i anledning af Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde den 28. marts.

Steen B. Andersen 160
"Alle danskere har ret til at møde kultur i øjenhøjde og helst lige uden for døren," udtaler den nyvalgte formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen.

På årsmødet besøger hun blandt andet udstillingen for ”Danmark Læser”, et projekt hun har iværksat for at få flere danskere til at gå på opdagelse i skønlitteraturen og i det fællesskab, som litteraturen åbner for læserne og giver demokratisk forståelse. 
Danmark Læser var også et af temaerne på årsmødet, hvor biblioteksforeningen offentliggjorde en undersøgelse, der viser, at enlige forældre læser mere skønlitteraturen kernefamilier. De enlige begrunder det med at læsningen føles som kontakt med andre voksne, som de ellers ikke har tid til som eneforældre.

Kultur i øjenhøjde
Årsmødet valgte ny formand. Det blev Steen B. Andersen, der er kulturudvalgsformand i Aarhus. Efter valget udtalte han bl.a.
”Der er brug for den kulturelle indsigt, den demokratiske platform og den indgang til viden, som folkebibliotekerne tilbyder. Alle danskere har ret til at møde kultur i øjenhøjde og helst lige uden for døren.”
Han påpegede også, at bibliotekerne i mange lokalsamfund er det sidste ikke-kommercielle mødested, hvor borgerne kan komme helt uforpligtende, og samtidig få hjælp og vejledning.
Steen B. Andersen afløser socialdemokraten Vagn Ytte Larsen, byrådsmedlem i Odsherred, som har været foreningens formand de seneste otte år.

Danmarks Biblioteksforening er partnerorganisation i DFS.