Folketinget må sætte en bundgrænse

30. oktober 2014

”Kommunerne svigter folkeoplysningen. Nu bliver Folketinget nødt til at sætte en bundgrænse for, hvor lidt kommunerne kan støtte folkeoplysningen,” siger DFS’ formand Per Paludan Hansen. Baggrunden er nye tal, der viser, at kommunerne afsætter mindre og mindre til folkeoplysning.

PPH Nytårskur 2012
"Vi har en kulturminister, der snart offentliggør en offensiv vision for folkeoplysningen, og samtidig slår kommunerne langsomt folkeoplysningen ihjel. Det er jo grotesk," siger DFS' formand Per Paludan Hansen.

Endnu engang har kommunerne skåret en bid af støtten til den folkeoplysende voksenundervisning. Siden 2002 er kommunernes tilskud faldet med 47,7 procent. Alene fra 2013 til 2014 er der røget yderligere 1, 6 procentpoint.

Spareobjekt
Ifølge folkeoplysningsloven skal kommunerne give tilskud til lærer- og lederlønninger. Men der er kun en overgrænse for tilskuddet, en tredjedel af udgifterne. Loven indeholder ingen bund.
Det har gjort folkeoplysningen til et nemt spareobjekt, og år for år er kommunernes samlede tilskud faldet. Siden 2011 har DFS løbende fulgt udviklingen. Hvert år udarbejder vi et opdateret notat med de senest offentliggjorte tal.
Vi har netop færdiggjort en ny udgave af notatet, som bygger på regnskabstallene for 2013. Dertil har vi lagt forventede udgifter i 2014, baseret på budgettallene.

Vision og realiteter
De nye tal får DFS’ formand, Per Paludan Hansen til at kræve en ændring af loven:
”Vi har en kulturminister, der snart offentliggør en offensiv vision for folkeoplysningen, og samtidig slår kommunerne langsomt folkeoplysningen ihjel. Det er jo grotesk.
Da jeg så tallene de foregående år, sagde jeg, at kommunerne måtte tage sig sammen. Det kan vi ikke vente på længere. Et meget stort antal kommuner kan åbenbart ikke finde ud af at forvalte denne del af det kommunale selvstyre, hvor de har helt frit spil.
Konsekvensen må være, at Folketinget sætter en bundgrænse for, hvad kommunerne skal støtte folkeoplysningen med – i form af en ændring af folkeoplysningsloven,” siger Per Paludan Hansen.

Store forskelle
Der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne afsætter til folkeoplysning. I toppen ligger Roskilde med 143 kr. pr. borger, mens Læsø i bunden kun afsætter 13 kr. pr. indbygger. Desværre handler det ikke bare om to ekstreme kommuner i hver sin ende af spekteret. De 10 mest folkeoplysningsvenlige kommuner afsætter i snit 108 kr., mens de 10 i bunden kun afsætter 15,2 kr.
Også i år bekræfter notatet, at det er i Udkants Danmark,at folkeoplysningen har dårligst forhold. I de 29 udkants-kommuner afsættes der i snit 26 kr. pr. borger, mens de øvrige kommuner bruger 53 kr. pr borger.
”Ofte er aftenskolerne det eneste tilbud om læring og et aktivt fritidsliv i udkantskommunerne. Derfor er det et stort problem, at tilbuddet der enten er mindre, dårligere eller dyrere. Og det er uundgåeligt konsekvensen af lavere kommunalt tilskud,” siger Per Paludan Hansen.