Gør demokratiet stærkt ved at bruge det!

Gør demokratiet stærkt ved at bruge det!

10. april 2014

Demokratiet var det gennemgående tema, da DFS den 9. april holdt års- og repræsentantskabsmøde. ”Demokratiet er som en muskel. Det bliver stærkere, når vi bruger det,” sagde en deltager. Med varierende formuleringer gav andre udtryk for det samme.

Rep14 Plenum 440

Det årlige repræsentantskabsmøde er DFS’ højeste demokratiske organ, og demokratiet var den røde tråd fra formiddagens åbne årsmøde og til sidste punkt på det officielle repræsentantskabsmødes dagsorden.
Hvad enten det foregik fra talerstol og eller med hjælp af den vandrende mikrofon brugte mange af de tilstedeværende demokratiet aktivt og bidrog til en debat om, hvordan vi fejrer, styrker og udvikler det.

Penge og politik
Mogens Lykketoft var årsmødets første taler. Hans udgangspunkt var det 100 års jubilæum, som bliver fejret næste år i anledning af grundlovsrevisionen i 1915.
Folketingets formand gav den historiske baggrund for det synspunkt, at 1915 udgaven var den første grundlov, man for alvor kan kalde demokratisk.
”Men det er ikke nok, at vi alle sammen har stemmeret. Vi skal også bruge den,” sagde han og pegede på de problemer, der eksisterer med at skaffe lige og fri adgang til informationer.
Ifølge Lykketoft er det forholdet mellem penge og politik og mellem medier og politik, der udgør den største fare for demokratiet i dag, bl.a. med henvisning til de enorme summer, nogle partier og holdninger har til rådighed i den politiske debat.

Kritisk lys
Frem mod grundlovsjubilæeet vil DFS ikke kun fejre demokratiet, men også se kritisk på det. Som grundlag for folkeoplysningens deltagelse i de debatter fremlagde bestyrelsen et udkast til et demokrati-manifest med tre hovedoverskrifter:

  • Demokratiet 2014: Ikke for alle
  • Demokratiet 2014: For lidt frihed
  • Demokratiet 2014: Uden holdning og dannelse

Det var i diskussion af dette udkast, at Meta Fuglsang fra AOF-Danmark sammenlignede demokratiet med en muskel. Hun argumenterede for, at vi ikke kan nøjes med at sikre den demokratiske ”ramme”, men at vi også må fylde den ud med indhold, dvs. med klare holdninger.
Samme pointe præsenterede Hans Grishauge, NETOP, da han nævnte ligegyldigheden som en af fem udfordringer for demokratiet.  Steffen Hartje, Fritid & Samfund, opfordrede de tilstedeværende til at følge Dansk Ungdoms Fællesråd og gå til kamp mod ”holdningsforskrækkelsen”.
Manifest-udkastet kritiserer en aktuel tendens det politiske liv: ”Valg mellem forskellige politiske handlemuligheder på baggrund af en åben demokratisk debat erstattes af ”den nødvendige politik”, der alene er defineret af eksperter. Det var Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening meget enig i:
”Hvordan skal vi få borgerne til at deltage i demokratiet, hvis der kun er én nødvendig og mulig politik? Så er der jo ikke noget at vælge imellem,” sagde han.
Bestyrelsen fik opbakning til at færdiggøre manifestet, selv om enkelte ikke brød sig om titlen. Et par deltagere fandt indgangsvinklen for kritisk og negativ, og der blev efterlyst mere fokus på den internationale dimension af demokratiet.

Modige Kvinder
Det internationale udsyn fik deltagerne via tv-journalisten Lene Johansen, som fortalte om sin tv-serie, Modige Kvinder, der også er blevet til en bog. Her præsenterer hun en række kvinder, der har forsøgt at udnytte demokratiets muligheder, men som alle har måttet betale en høj pris for det.
Blandt de ni kvinder i serien var Ayaan Hirsi Ali, der har levet under politibeskyttelse, siden hun i 2002 udgav bogen ’Sønnefabrikken’, hvor hun kritiserede Islam, og Amira Hass, der som den første israelske journalist nogensinde bosatte sig i de palæstinensiske områder, og som kalder forholdene for apartheid. En tredje var mafia-anklageren Ilda Boccassini, der måtte leve tre år af sit liv i mere eller mindre isolation, fjernt fra sin familie.

Bryd ensliggørelsen
I et meget underholdende indlæg fortalte professor Anker Brink Lund om udviklingen inden for medierne og i foreningslivet. Han opfordrede de folkeoplysende foreninger til at profilere sig på det, der er særligt ved dem, både som sektor og hver især.
”Konkurrencen har skabt ensliggørelse, også på jeres felt,” sagde han.
Anker Brink Lund så tre valgmuligheder for folkeoplysningen:
”I kan vælge kommunernes perspektiv. Det handler om, hvordan I kan hjælpe med til at strække skattekronerne længst muligt. I kan vælge foreningernes perspektiv, og så vil I give svigtende medlemsloyalitet skylden for problemerne. Men I kan også vælge civilsamfundets perspektiv, og så er det aktive medlemsdemokrati løsningen. Det er det sidste, jeg vil anbefale,” sagde han.

Mere eller mindre indflydelse
Formandens mundtlige beretning til repræsentantskabet handlede i høj grad om, hvordan DFS bruger demokratiet. Per Paludan Hansen fortalte om den åbne, diskuterende proces i forlængelse af tænketanken Kredsens arbejde. For kort tid siden samlede bestyrelsen op på debatterne og formulerede sit svar til Kredsens udfordring af folkeoplysningen i form af fire prioriterede indsatser, som vil kommet til at præge DFS’ og medlemsorganisationernes arbejde i de kommende år.
I det forgangne år har bestyrelsen og sekretariatet haft forskellige erfaringer i arbejdet med at påvirke de politiske beslutninger.
”Vi har været med i en spændende proces sammen med andre folkeoplysende organisationer og med Kulturministeriet om at formulere en officiel national strategi for folkeoplysningen, ” sagde Per Paludan Hansen, der også mente, at der var ved at være hul igennem i arbejdet for at genoprette skaden fra 2002, hvor støtten til folkeoplysende arbejde blev stærkt beskåret.
Til gengæld kaldte han den koordinerede ungdomsuddannelse for en skuffelse.
”Den ligger meget langt fra den fleksuddannelse, vi har arbejdet for. Vi må erkende, at der ikke er den store forståelse for folkeoplysningens kvaliteter i vores gamle ministerium, Undervisningsministeriet,” sagde han.

Det demokratiske kampvalg
Som sidste punkt nåede forsamlingen frem til den traditionelle demokratiske øvelse, valg af bestyrelse.  For første gang i mange år havde de delerede noget at vælge imellem, da der var seks kandidater til de fem ledige pladser i bestyrelsen.
Genvalgt blev John Meinert Jacobsen, AOF Danmark, Ingolf Christensen, DOF, Anders Hind, DATS og Niels Glahn, Højskoleforeningen
Nyvalgt blev Ejnar Bo Pedersen, Ungdomsskoleforeningen, mens Otto Juhl Nielsen, FOF, ikke blev genvalgt.

Rep14 stemmeudvalg 300
Spændingen er ved at blive udløst. Stemmeudvalget er på vej tilbage i salen for at overbringe resultatet af valg til DFS' bestyrelse til dirigenterne.

DFS linkForslag til Folkeoplysningens Demokrati-manifest

DFS linkBestyrelsens svar til Kredsen

DFS linkMaterialer fra repræsentantskabs-mødet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rep14 Lykketoft 160
"Grundloven er næsten umulig at lave om. I stedet for må vi fortolke på den, og det gør vi også," sagde Mogens Lykketoft.Rep14 Søren Eigaard 160"Det har været vores formål at formulere en tekst, der har mere kant end de sædvanlige skåltaler," sagde DFS' næstformand Søren Eigaard.

 

 

 

 

Rep14 Brink Lund 160

Professor Anker Brink Lund fortalte blandet andet om udviklingen fra massemedier til en masse medier. Han citerede også en ukendt ophavsmand for definitionen af de nye sociale medier som "Weapons of Mass Distraction".