Hemmelige folkeoplysningspolitikker

11. november 2014

Den folkeoplysende voksenundervisning fylder mere i de nye kommunale folkeoplysningspolitikker end i de gamle fritidspolitikker. Til gengæld er det ikke nemt for aktørerne og borgerne at finde de nye politikker.

FS folkeoplysningspolitik
Forsiden på Fritid & Samfunds tidsskrift, hvor rapporten præsenteres.

I perioden 2012-2013 har alle landets kommuner udarbejdet deres egne folkeoplysningspolitikker. Det blev de pålagt med revisionen af folkeoplysningsloven i 2011, som også fastlagde nogle overordnede retningslinje for de kommunale folkeoplysningspolitikker.
Samlet set er de nye politikker mere ambitiøse end de fritidspolitikker, som de har afløst i de fleste kommuner. Idrætten fylder stadig mest, men den folkeoplysende voksenundervisning har fået mere plads. Det samme har det idebestemte ungdomsarbejde, hvorimod de kulturelle foreninger stadig ikke er særlig godt beskrevet.

Tredje del
Dette og meget andet fremgår af en undersøgelse, som Fritid & Samfund har gennemført. De har indsamlet og analyseret politikkerne fra alle landets kommuner, og en foreløbig rapport er optrykt i Tidsskriftet Folkeoplysning.
Denne undersøgelse af indholdet i politikkerne er tredje del af et større projekt. Første del så på kommunernes nedsættelse af de nydefinerede §35-stk.2-udvalg, der afløste de gamle folkeoplysningsudvalg. Andel del handlede om processen med at formulere folkeoplysningspolitikker.

Ikke synligt
Rapporten kritiserer kommunerne for at gemme de nyvedtagne politikker:
”En af forudsætningerne for, at en politik på et kommunalt område kan virke er, at den er tilgængelig, således, at de borger og aktører, som den retter sig mod, kender den,” fastslår Fritid & Samfund.
Videre skriver de:
”Vores undersøgelser viser imidlertid, at det kan vær svært overhovedet at finde folkeoplysningspolitikkerne på de kommunale hjemmesider, selv med brug af de forskellige søgemaskiner.”

Forskelle
Det fremgår også af rapporten, at der er stor forskel mellem de forskellige kommuner:
”I den ene del af spektret er der kommuner, der kun har lavet det allermest nødvendige for at opfylde det nye lovkrav om, at de skal lave disse politikker, og i den anden del er der kommuner, der har brugt lovkravet som en anledning til at genoverveje hele indsatsen på området og i forlængelse heraf har opstillet en lang række nye målsætninger og handleplaner.”
I undersøgelsen har man også set på, hvilke temaer kommunerne særligt har behandlet, og i den foreløbig rapport gives konkrete eksempler inden for hvert tema. Temaerne partnerskaber, sundhed og inklusion er blandt dem, der går igen i flest kommuner.

Bliver det brugt?
I konklusionsafsnittet rejser Fritid & Samfund spørgsmålet, hvordan de nye politikker vil blive brugt:
”Her skræmmer sporene fra de tidligere fritidspolitikker, hvor der ofte skete det, at de blev helt eller delvist glemt, efter at ham havde brugt en del tid på at lave dem. En af årsagerne hertil var, at de ikke i tilstrækkelig grad var bundet op på konkrete målsætninger og handleplaner og derfor ikke i tilstrækkelig grad kunne implementeres og evalueres.
Faren for, at det også sker for folkeoplysningspolitikkerne, er til stede, men det kan også vise sig, at de vil blive brugt meget, ikke mindst set i forhold til den opbakning, de har fået både af byrådspolitikerne og aktørerne på området.”