Hvem skal have årets Dialogpris?

Hvem skal have årets Dialogpris?

26. maj 2014

Alle deltagere i Folkemødet er med til at bestemme, hvem der får Folkemødets Dialogpris 2014. Prisen går til den politiker, der er bedst til at lytte, forstå og tale med andre på Folkemødet.

Statuette 1 160
Dialogprisens statuette, der går i arv fra vinder til vinder hvert år.

I 2012 modtog Esben Lunde Larsen (V) Folkemødets Dialogpris. Igen i år vil en politiker, der mestrer samtalens kunst, blive hædret. I år uddeles prisen af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Bornholms Regionskommune.

Med prisen vil vi gerne fremhæve og belønne en politiker, som har Folkemødets ånd helt inde under uden; en politiker, der forstår at gå i dialog med andre folkemøde-deltagere.

Publikum nominerer
Prisen uddeles på baggrund af folkemøde-deltagernes nomineringer. Deltagerne kan bl.a. nominere ved at udfylde et nomineringskort. Postkortene vil ligge på mange eventsteder, og mange politikere vil have dem med i tasken.
Endelig vil et korps af interviewere gå rundt på Folkemøde-arealet og indhente og nedskrive nomineringer på nomineringskortene.

Juryen består af:

  • Winni Grosbøll, borgmester i Bornholms Regionskommune
  • Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
  • Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Søren Kaster, Meningsministeriet

Prisen uddeles fra Speakers’ Corner, Cirkuspladsen, søndag den juni, kl. 13.30 – lige inden den officielle afslutning af Folkemødet.

Speakers' Corner

DFS er – sammen med Bornholms Tidende - også vært for Speakers’ Corner, der er en åben talerstol, hvor enhver kan få 3-5 minutter til at fremlægge en historie, en sag eller et synspunkt.

DFS linkLæs mere

FD logo 160

Vil du hjælpe med?

Har du lyst til at give en hånd med, så Folkemødets Dialogpris kan blive uddelt på baggrund af stort antal nomineringer? 
Så har du muligheden for at blive en del af interview-korpset. Hvad enten du vil afsætte en time eller mere, er du velkommen.
Skriv til Michael Voss, mv@dfs.dk, så får du tilsendt et antal nomineringskort og en interview-guide.
Du kan også hente kort og guide fra torsdag kl. 14.00 i Folkeoplysningens Telt, Cirkuspladsen, bag Speakers’ Corner.

Prisen
Prisen består af en statuette, som sidste års vinder giver videre til dette års vinder, plus et weekendophold, sponsoreret af Stammershalle Badehotel.
Stammershalle 160

Relaterede nyheder