Job: internationaliseringen af folkeoplysning

Job: Internationalisering af folkeoplysning

9. september 2014

Med ansøgnngsfrist den 16. september søger Styrelsen for Videregående Uddannelser en akademisk medarbejder, som skal arbejde med internationalisering af voksenuddannelse og folkeoplysning.

Stillingen har særligt fokus på at udbrede kendskabet til Europa Kommissionens nye elektroniske platform for voksenlæring, EPALE. Formålet med EPALE er at skabe et fælles europæisk rum og mødested for fagfolk, der arbejder med voksenuddannelse og folkeoplysning.

Den nye medarbejder skal producere indhold til EPALE og at skabe liv og debat på de tilknyttede fora og blogs. Han/hun skal derudover også arbejde med uddannelsesprogrammet Erasmus+: Voksen og Nordplus Voksen, som yder tilskud til internationaliseringsprojekter inden for voksenuddannelsesområdet.

 Arbejdsopgaverne

  • Planlægning og afvikling af styregruppemøder og konference om voksenuddannelse og folkeoplysning
  • Udvikling og produktion af indhold til EPALE
  • Promovering af EPALE til voksenuddannelsessektoren
  • Opbygning af faglige netværk og virtuelle fællesskaber
  • Behandling og vejledning ifm. ansøgninger til Erasmus+: Voksen og Nordplus Voksen