Kombineret Ungdomsuddannelse har for lille målgruppe

Kombineret Ungdomsuddannelse har for lille målgruppe

3. april 2014

Målgruppen er for lille og uklart defineret, skriver DFS i sit høringssvar. DFS understreger også nødvendigheden af skabe bredest mulige lokale samarbejder om den nye uddannelse.

EUD reform forside 200
Forsiden på forliget om en EUD-reform, der også indebærer Kombineret Ungdomsuddanelse.

Da samtlige partier undtagen Enhedslisten i februar indgik et forlig om en ny kombineret ungdomsuddannelse (KUU), måtte DFS konstatere, at det ikke var blevet til den fleksuddannelse, som de folkeoplysende skoleformer havde håbet på.
Et netværk af de DFS-medlemsorganisationer, der arbejder med unge og unge voksne, har fulgt processen tæt, siden den daværende opposition fremlagde sit oprindelige forslag til en fleksuddannelse. I netværket var der store forventninger, da forslaget også blev skrevet ind i S-R-SF-regeringens grundlag.
 

Fra forlig til lovforslag
For et par uger siden blev det lovforslag, som skal udmønte det politiske forlig, sendt i høring. I sit høringssvar koncentrere DFS sig om at påpege de områder, hvor det nuværende forslag kunne forbedres inden den endelige vedtagelse i Folketinget.
Først påpeger DFS de positive elementer i forslaget, bl.a. at KUU ikke alene skal lede frem til erhverv, men også til uddannelse, og at de unge ikke skal vælge erhvervsretning, inden de begynder på uddannelsen, men først efter det andet af fire moduler.

For få
Men DFS understreger også, at gruppenaf unge, som mangler et passende uddannelsestilbud, er større end de 2.500 elever, som KUU kan rumme, og udtrykker bekymring over, hvilken uddannelsesmuligheder de får.
I den forbindelse påpeger DFS, at det ikke er tydeligt i loven, hvad forskellen er på de unge, der skal henvises til KUU, og dem, der skal henvises til den allerede eksisterende erhvervsgrunduddannelse (EGU)

Folkeoplysende skoler
I høringssvaret peger DFS også på en række særlige forhold for nogle af de folkeoplysende skoleformer:

  • Loven afspejler ikke, at partier eksplicit tildelte produktionsskolerne en særlig rolle i KUU
  • Loven nævner ikke oplysningsforbund som mulige aktører, selv om flere af dem har erfaringer med denne type aktiviteter
  • I praksis giver loven ikke højskoler og frie fagskoler mulighed for at være med i KUU, fordi finansieringen ikke tager højde for de ekstra udgifter, der ligger i kostskoleformen.

DFS opfordrer til, at man gennem loven sikrer, at de samarbejder, der lokalt skal udbyde KUU, kommer til at favne bredt nok og dermed bliver i stand til at udbyde det bedst mulige og mest alsidige tilbud til de unge.