Mere fokus på lediges uddannelse

4. marts 2014

”Alle ledige skal have tilbudt undervisning i grundlæggende læse-, skrive og regnefærdigheder, hvis de har behov for det. Det anser vi for en meget vigtig anbefaling fra Carsten Koch-.udvalget,” siger bestyrelsesmedlem i DFS, Randi Jensen. Hun er også glad for ideen om en mere individuel behandling af de ledige.

Randi Jensen 2013 160
"Vi ser frem til de politiske forhandlinger og håber, at nogle af problemerne kan blive løst, så det ender med en fair beskæftigelsesindsats overfor de ledige,” siger bestyrelsesmedlem i DFS, Randi Jensen

I sidste uge offentliggjorde det såkaldte Carsten Koch-udvalg sin rapport og sine anbefalinger til en mere effektiv beskæftigelsesindsats over for de ”arbejdsmarkedsparate ledige.” Allerede i januar blev de konkrete anbefalinger lækket, og siden har rapporten været til høring hos arbejdsmarkedets parter.
Til efteråret præsenterer udvalget en tilsvarende rapport om indsatsen over for de ”ikke-arbejdsmarkedsparate”.
En række folkeoplysende skoleformer tilbyder uddannelse og vejledning af ledige. Derfor har vi bedt DFS-bestyrelsesmedlem, Randi Jensen, se på rapporten. Randi Jensen er også sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen. 

Ikke flere standardløsninger
Udvalget foreslår, at indsatsen i højere grad end hidtil skal tage afsæt i den enkelte lediges kompetencer, behov og ønsker. Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning OBU) skal tilbydes til alle med behov for et løft inden for grundlæggende læse-, skrive- regnefærdigheder.
Der skal være slut med standardløsninger, og der lægges mere ansvar hos den ledige selv mht. valg af en ’rigtig’ indsats væk fra ledighed.
”En mere individuelt baseret og håndholdt indsats er præcis, hvad de ledige har brug for. Og her har de folkeoplysende aktører meget at tilbyde med vejlednings- og opkvalificeringsforløb, der har vist sig virkningsfulde, netop fordi de er gode til det håndholdte” siger Randi Jensen og tilføjer:
”For mange ledige er de manglende læse-, skrive- og regnefærdigheder en blokering for yderligere opkvalificering og dermed for deres muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor er jeg helt enig i, at det er vigtigt, at alle ledige får den mulighed.
Til gengæld virker det umiddelbart noget kontraproduktivt at man vil nedsætte dagpengesatsen for ledige ufaglærte, hvis de vil tage en uddannelse. Det er en gruppe, der ikke har brug for flere forhindringer, der er ofte rigeligt i forvejen."

Barokt bureaukrati
Randi Jensen peger samtidig på tre problemer, der kan stå i vejen for, at de ledige i praksis får et tilbud der passer til deres behov og hjælper dem videre.
”Når FVU og OBU indgår i et aktiveringsforløb løber ledige, jobcentre og uddannelsesinstitutioner ind i et barokt bureaukratisk regelsæt for tilmelding og afregning. Det har udvalget desværre overset i denne omgang, men det må der altså gøres noget ved,” siger hun. 

Finansiering
Det anden barriere er refusionsordningen, som i dag giver kommunerne et økonomisk incitament til at vælge tilbud der giver høj refusion frem for det, der virker bedst (se højre kolonne). I efteråret gjorde DFS Carsten Koch-udvalget, politikere og embedsmænd opmærksomme på problemet.
”Udvalget har nøje analyseret dette område, og det er glædeligt, at man foreslår indført ens refusionssatser for udgifter til forsørgelse uanset tilbud,” siger Randi Jensen og tilføjer:
”Imidlertid vil de nedtrappe refusionen fra 100 til 0 % over tre år for at motivere kommunerne til at modvirke langtidsledighed. Vi frygter, at en så hurtig nedtrapning i praksis medfører, at kommunerne fortsat vil nedprioritere de mest udsatte til fordel for dem, der er nemmest at få i job. Vi vil opfordre udvalget til at tage højde for denne problemstilling i arbejdet med den næste rapport om indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate.”
Endelig bekymrer det Randi Jensen, at udvalget ikke har taget fat på det faktum, at staten år for år refunderer en mindre del af kommunernes udgifter til fx køb af vejledning og opkvalificeringsforløb til ledige, i forbindelse med det såkaldte driftsloft (se højre kolonne).
”Det har allerede fået uheldige konsekvenser i mange kommuners praksis, og der er udsigt til, at det bare bliver værre” siger Randi Jensen. 

Politisk løsning
”Alt i alt er der mange gode toner i rapporten, Vi ser frem til de politiske forhandlinger og håber, at nogle af problemerne kan blive løst, så det ender med en fair beskæftigelsesindsats overfor de ledige.”
Arbejdsmarkedets parter udtrykker tilfredshed med anbefalingerne, men fagbevægelsen er bekymret for enkelte elementer så som afskaffelse retten til seks ugers selvvalgt uddannelse og forslaget om, at ufaglærte, der går i gang med en formel uddannelse som led i deres aktivering, vil modtage en lavere dagpengesats.

DFS linkCarsten Koch-udvalgets første rapport om indsatsen for dagpengemodtagere 

Carsten Koch-udvalget

Rapporten fra Carsten Koch-udvalget er den første af to. Den næste forventes til efteråret og drejer sig om de ikke-arbejdsmarkedsparate.
Udvalget består af fire eksperter med Carsten Koch som formand. En partsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter er nedsat til at kommentere ekspertgruppens rapporter undervejs.

Refusionsordningen
Staten giver refusion til kommunerne med ulige satser afhængigt af tilbud. Folkeoplysende tilbud og andre særligt tilrettelagte vejlednings- og afklaringsforløb udløser refusion med 30 % af kommunens udgifter til forsørgelse, mens ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og jobtilbud giver 50 % refusion. Det betyder, at mange kommuner har været tilbøjelige til at vælge det tilbud, der giver størst refusion, frem for det tilbud, der mest effektivt kan hjælpe den enkelte videre. 

Driftloftet
Staten yder 50 % refusion af kommunernes driftsudgifter  til aktivering af ledige.
Der er et loft for refusionen (driftsloftet), som er fastsat på finansloven. Afholder kommunen udgifter ud over driftsloftet, får den ikke statslig refusion til den del, der overstiger loftet. I 2013 udgjorde driftsloftet 13.716 kr. Dette blev i september 2013 varslet reduceret med over 20 % fra FL 13 til FL 14. Protester fra mange sider resulterede i, at nedskæringen blev lidt mindre end varslet, men ministeriet har til gengæld tilkendegivet, at man fremover hvert år vil justere driftsloftet nedad. Det går ud over kvaliteten i aktiveringstilbuddene, og det går især ud over de mest udsatte ledige, som risikerer at blive opgivet, fordi de er for dyre i drift.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der tale om en ren teknisk omberegning og ikke en besparelse. I praksis vil den imidlertid med stor sikkerhed resultere i en besparelse for staten på et tre-cifret milionbeløb pr. år.