Ny version af fleksuddannelsen

26. februar 2014

Næsten alle Folketingets partier blevet enige om en Kombineret Ungdomsuddannelse. I forhold til regeringens forslag om fleksuddannelse er der åbnet op for, at de unge kan blive udsluset til ordinær uddannelse og ikke kun til ufaglærte jobs.

Trine Pertou Mach 160
SF's Trine Pertou Mach er glad for, at den kombinerede ungdomsuddannelse også peger frem mod ordinær uddannelse.

"Den kan hjælpe de unge, som af forskellige årsager ikke kan komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser. De har muligvis brug for et afklaringsforløb, hvor de blandt andet kan lære at håndtere en ungdomsuddannelse, og det kan “den kombinerede ungdomsuddannelse”.," sagde Trine Pertou Mach, SF’s ordfører på området, efter at alle partier undtagen Enhedslisten mandag den 24. februar havde indgået et forlig om erhvervsuddannelsen.
I forliget har fleksuddannelse ændret navn  til Kombineret Ungdomsuddannelse (KU) , men de væsentligste elementer i den nye uddannelse er uændrede. Forliget er konklusionen på flere måneders forhandlinger om regeringens forslag fra oktober 2013, Faglært for Fremtiden, hvori indgik forslaget om fleksuddannelse.

Grundlag for videre uddannelse
Også i regeringens fleksuddannelsesforslag stod der, at de unge efterfølgende eller undervejs kunne skifte til en erhvervsuddannelse. KU defineres stadig som ”et beskæftigelsesrettet kompetencegivende uddannelsestilbud”, men nu er der tilføjet, at eleverne ”…også kan opnå grundlag for videre kompetencegivende uddannelse.”
Videre skal uddannelsen udvikle de nødvendige kompetencer både ”…for at indgå på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet”. Desuden står der på linje med det oprindelige forslag, at KU ”…kan tillige forberede til fortsat – primært erhvervsrettet – uddannelse.”

Senere branchevalg
Det er især efter de to første ud af fire faste halvårsmoduler, at man forestiller sig, at nogle af de unge skifter til en anden uddannelse.
Det understøttes af en anden ændring i forslaget. Grundideen i regeringens forslag var, at eleverne skulle vælge et erhvervstema (f.eks. ”motor og mekanik” eller ”service og transport”). Det valg skulle de træffe ved uddannelsens start, oplyste embedsmænd i Undervisningsministeriet i oktober.
I det nye forslag er dette valg udskudt til slutningen af 2. modul. Det vil kunne synliggøre muligheden for at vælge en anden uddannelse i stedet for jobsporet, og det vil også give mulighed for at indrette undervisningen efter det.
På den anden side forudsætter det, at valgmuligheden er reel. KU skal udbydes af lokale institutionssamarbejder, som hver især skal have 125-175 pladser. Med de dimensioner er det sandsynligt, at hvert lokalt KU-tilbud begrænser sig til et mindre antal ”erhvervstemaer”, som ifølge forliget skal være tilpasset de lokale virksomheders efterspørgsel.

Motiverede, men ikke parate
I forligsteksten er der en meget skarp definition af målgruppen, både positivt og negativt afgrænset.  Som fleksuddannelsen fra oktober er KU kun rettet mod en del af de unge, der ikke påbegynder en ordinær ungdomsuddannelse.
I fleksuddannelsesforslaget stod der, at den var for ”uddannelsesparate” unge. KU-forslaget er ”…et tilbud til unge, som er motiverede for uddannelse”, men som ”ikke er eller ville kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse” – f.eks. fordi de har svage faglige, sociale eller personlige forudsætninger.
Til gengæld er KU ikke tiltænkt elever:
-  der har de faglige, sociale eller personlige forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse
- der blot er uafklarede
- der er umotiverede for at gennemføre uddannelse
I det samlede forslag er der ikke noget eksplicit forslag til, hvad man skal tilbyde de umotiverede og de uafklarede.

Plads til folkeoplysningen?
Den nye uddannelse skal leveres af institutionssamarbejder inden for et geografisk afgrænset område, hvor
en af institutionerne er tovholder. Valget af institutionssamarbejde vil ske gennem en udbudsprocedure.
Alle institutionstyper, der arbejder med målgruppen kan indgå, og forligsteksten nævner bl.a. en række folkeoplysende skoleformer: produktionsskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler (frie fagskoler), ungdomsskoler, daghøjskoler. Også oplysningsforbund, der udbyder FVU, vil kunne være med.
Hvilke muligheder de folkeoplysende skoler får, vil afhænge af den mere præcise udformning af loven. F.eks. er det et problem for højskoler og frie fagskoler, at der ikke arbejdes med særlige taxametre, der tager højde for de ekstra udgifter, der ligger i kostskoleformen.
Til gengæld er det forligspartiernes erklærede hensigt, at produktionsskolerne skal spille en central rolle i KU.