Offentlig eller fri skole

Offentlig eller fri skole

26. august 2014

Forholdet mellem den offentlige og den frie skole er temaet på Videncenter for Frie Skolers konference. Konferencen diskuterer også Fra folkestyre til markedsdemokrati.

Skole 200 år 220

Det er i år 200 år siden, at Kong Frederik den 6. underskrev en række skolelove, der gav 7 år undervisningsret- og pligt. Med et fokus på Skolens 200 års jubilæum, er det både de offentlige skoler og de frie skoler, der fejres. 
Nationalt Videncenter for Frie Skoler inviterer i den forbindelse til to foredrag, der tilsammen binder den offentlige og frie skole sammen og som understreger skolens samfundsmæssige ærinde.
De to hovedoplæg er:

  • Forholdet mellem den offentlige og frie skole. Oplæg v/ professor Ove Korsgaard, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
  • Fra folkestyre til markedsdemokrati: Oplæg v/ professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab (KU)

Tid: 23. september kl. 14.00-17.00

Sted: Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge

Pris: Gratis

Tilmelding: send en mail til tida@ucl.dk eller tast din tilmelding ind på dette link http://www.videnomfrieskoler.dk/18-konferencer.html  senest den 15. september.