Alle beslutninger i fællesskab er politik

26. november 2015

Det negative syn på politik er holdningsforskrækkelse, siger DUF-formand Signe Bo. ”Alt, hvad vi gør sammen, alle beslutninger, vi tager i fællesskab, er udtryk for politik,” siger hun med henvisning til både spejdergruppe, rollespilsgrupper og politiske foreninger i hendes egen organisation.

Signe Bo 440
"Frivillighedsbegrebet kan korrumpere. Det mangler den politiske dimension, og den er det vigtigt at fastholde," siger DUF-formand, Signe Bo.

Signe Bo er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) frem til næste landsmøde. I et langt personligt interview i Altinget/Civilsamfundet præsenterer hun opfattelse foreningsaktive, frivillig-begrebet, holdningsforskrækkelse og meget mere.

Hvilken vej er den fælles?
"Vi plejer at kalde synet på politik som noget negativt for en holdningsforskrækkelse. Men holdninger er styrende for ethvert samfund, ethvert fællesskab. Politik drejer sig om holdninger. Alt, hvad vi gør sammen, alle beslutninger, vi tager i fællesskab, er udtryk for politik. Politik er debatter, undersøgelser og overvejelser om, hvilken vej der skal vælges og være den fælles,” siger hun og fortsætter:
”Når vi oplever stærk modvilje mod politik blandt unge, hænger modviljen sammen med, at de netop er kommet til at opfatte politik som ikke andet end magtkampe, spin, taktiske manøvrer og snyd og bedrag. Sådan er de blevet præsenteret for det. Og de er blevet vænnet til at betragte holdninger som farlige – farligere, tilmed, end dumhed.”
Det er ikke kun et personligt synspunkt, men en fælles holdning i DUF:
”Vi er meget bevidste om det. Og jeg tror også, at det er meget udbredt nede i de enkelte foreninger – jeg mener helt ned på den enkelte spejdergruppes niveau. De taler jo ikke om politik som begreb, men de taler faktisk meget om demokrati og om, at det er vigtigt, at de snakker sig frem til, hvordan de gerne vil have det, og hvordan de vil gøre ting sammen. Og spurgte du rollespillerne, ville du høre, at de finder det enormt vigtigt, at enhver ork har en stemme, når noget skal besluttes.”

Frivillighedscirkusset
Signe Bo er ikke begejstret for det, hun kalder frivillighedscirkusset: ” Det kan hurtigt blive til store tal, hvis man også medregner sådan noget som almindeligt godt naboskab, hvor en person har hentet varer for sin overbo.
”Jeg vil ikke afvise, at den måde at tale om tingene på kan få flere til at deltage i velgørende arbejde. Der er nød nok til alle, så fred være med dét, men jeg frygter, at det også kan få færre til at deltage i demokratiet. Frivillighedsbegrebet kan korrumpere. Det mangler den politiske dimension, og den er det vigtigt at fastholde. I hvert fald bør man holde snitterne fra dem, der ikke selv opfatter sig som frivillige – som for eksempel bare er spejderledere eller er valgt til et eller andet, de ser som en tillidspost."

Mere end en forbigående samtale
I DUF diskuterer man meget, hvad forening og fælleskab består:
"Fællesskaber er ikke serviceydelser, men der er for øjeblikket en bevægelse i retning væk fra kun at opfatte foreninger som noget, man binder sig til. Det drøftes, om man skal sænke tærsklen og gøre det mindre forpligtende. Nogle argumenterer for, at foreningslivet rummer en masse fine sider, som mange aldrig vil opdage, hvis adgangskravet er, at de først skal skrive deres navn i blod. Det er en diskussion, vi fører ganske intenst for tiden,” siger Signe Bo.
Også i den debat har hun en holdning:
"Min egen kæphest er det forpligtende fællesskab, som ikke eksisterer, hvis ikke alle yder noget, og hvor alles bidrag betyder noget – hvor der ikke stilles krav om andet end netop at bidrage. Men forpligtende fællesskaber er jo besværlige, og der er en tendens til, at den form for fællesskaber afløses af nogle, der ikke er ret meget andet end en forbigående samling af mennesker rundt om et hurtigt projekt, og hvor det ikke giver så megen meningat tale om egentlig deltagelse.”