Fællesskabets dannelse - dannelse i fællesskab

Fællesskabets dannelse - dannelse i fællesskab

25. juni 2015

Hvilken betydning har fællesskabet for dannelsen og den personlige udvikling? Hvad kendetegner en fællesskabende og engagerende pædagogik? Det er et par de spørgsmål, der behandles en konference om livsoplysning i praksis.

Om højskolepædagogik 440
Konferencen afholdes i anledning af udgivelsen ”Højskolepædagogik - En fortælling om livsoplysning i praksis”.

Med udgangspunkt i højskolernes tradition for i praksis at arbejde med dannelse, fællesskab og engagement som centrale elementer af livsoplysningen, sætter konferencen fokus på, hvad der i en aktuel forståelse ligger i livsoplysningen og hvordan denne passer ind i samfundet og samtiden.

Spørgsmål til debat

  • Konferencen stiller dermed skarpt på en række spørgsmål, som også er aktuelle uden for højskolens rammer:
  • Hvilken betydning har fællesskabet for dannelsen og den personlige udvikling?
  • Hvilken skole har dannelsen brug for?
  • Hvad kendetegner en fællesskabende og engagerende pædagogik?
  • Hvad er højskolens pædagogiske og politiske opgave?
  • Ligger livsoplysningen inde med en tilgang, der kan udfordre samfundets og samtidens herskende dogmer?
  • Er livsoplysningen som pædagogisk praksis forbeholdt højskolerne? Kan højskolen inspirere andre pædagogiske miljøer?
  • Og hvor står højskolen og dens pædagogiske praksis i forhold til det formelle uddannelsessystem?

Oplægsholdere
På konferencen kan man bl.a. møde: Lene Tanggaard, Stefan Hermann, Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen, Alexander von Oettingen, Bent Meier Sørensen, Ulla Ambrosius Madsen, Brian Degn Mårtensson, Leo Komischke-Konnerup, Elsebeth Jensen, Jonas Lieberkind, Jeanette Magne Jensen, Claus Holm, Jonas Andreasen Lysgaard, Mette Sanggaard Schultz, Svend Thorhauge og Rasmus Kjær. Desuden medvirker en række højskolefolk.

 

 

Tid: 16. september 2015 kl. 09.00-16.00

Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C (lige bag Banegården).

Pris: 600 kr. (Bogen Højskolepædagogik er inkluderet i prisen) 

Arr.: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark i samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og Forlaget Klim

DFS linkMere om og uddrag fra bogen