Kommunerne vil gerne folkeoplysningen

21. maj 2015

”Kommunerne er mere og mere optagede af folkeoplysningsområdet,” skriver næstformanden i KL’s børne- og kulturudvalg. I Rikke Lauritzens kommune, København, satser man på partnerskabsaftaler med folkeoplysende foreninger.

Rikke Lauritzen 220
"Det ligger i folkeoplysningens ånd, at området konstant udvikler sig og dynamisk følger samfundets tendenser," skriver Rikke Lauritzen.

Rikke Lauritzen er medlem af Københavns Borgerrepræsentation, valgt for Enhedslisten. Hun er også næstformand i KL’s børne- og ungdomsudvalg. På Vifo’s hjemmeside har hun netop offentliggjort et debatindlæg med titlen: ”Nye vinde i den kommunale folkeoplysning”.

Nye blomster
Indledningsvist skriver hun:
”Folkeoplysning i kommunerne er under forandring. Nye fritidsvaner, nye fællesskabsformer og nye kommunikationsformer blomstrer i det folkeoplysende landskab. Det ligger i folkeoplysningens ånd, at området konstant udvikler sig og dynamisk følger samfundets tendenser. Men de nye vinder sætter også gang i nye tiltag i forskellige retninger i kommunerne.”
Hun henviser til Københavns kommune:
”I min egen kommune, i København, har vi fx fokus på partnerskabsaftaler mellem folkeoplysningsområdet og sundheds- og skoleområdet. På foreningsområdet er der oprettet en samarbejdspulje, som støtter samarbejder mellem københavnske folkeskoler og folkeoplysende foreninger. Samarbejdsprojekterne skal give børnene en mere inspirerende skoledag og styrke kvaliteten i undervisningen.
(…)
Aftenskoler i Københavns Kommune kan igennem en aktivitets- og udviklingspulje få tilskud til partnerskabsprojekter. På aftenskoleområdet er der især givet støtte til partnerskabsprojekter med Social- og Sundhedsforvaltningen.”

Folkeskolereformen
Rikke Lauritzen understreger kommunernes forskellighed, der betyder, at folkeoplysningen ikke nødvendigvis spiller samme rolle alle steder. Men hun ser alligevel et aktuelt fællestræk:
”Når jeg taler med mine kollegaer rundet om i landet, får jeg det klare indtryk, at kommunerne er mere og mere optaget af folkeoplysningsområdet. Senest har folkeskolereformen betydet et øget kommunalpolitisk fokus på samarbejdet mellem folkeskolen og de folkeoplysende aktører i den åbne skole.”

De gode effekter
Med henvisning til Fritid & Samfunds undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker, ser Rikke Lauritzen ”… en tendens til, at flere og flere kommuner har fokus på de gode virkninger, som folkeoplysningen trækker med sig. Det gælder i forhold til sundhed, integration, læring og understøttelse af fortællingen om det gode liv i landsbyen.
Selvom folkeoplysning også i fremtiden skal værne om sin egenværdi og ikke nødvendigvis skal måles i konkurrencestatens økonomiske målestokke, er det altid positivt, når der bliver sat fokus på folkeoplysningens afledte effekter.”