Voksenuddannelse er farlig

3. december 2015

“Voksenuddannelse med dets potentiale for frigørelse, er farlig. Derfor bliver det ikke prioriteret globalt.” Det citerede web-magasinet Elm for nylig professor Katarina Popovic for.

Katarina Popovic 2015 440
Katarina Popovic taler på konferencen i Helsinki.

Udtalelsen indgik i en tale, som Katarina Popovic holdt på en konference i Helsinki med titlen ”Europæisk voksenuddannelse i et globalt perspektiv. Hun er præsident for ICAE (International Council for Adult Education) og er dermed talsperson for sociale bevægelser, der beskæftiger sig med voksenuddannelse.

Hvad er Elm?
Elm er et nyt webmagasin for folkeoplysning og voksenuddannelse. I oktober udkom et prøve-temanummer om ”sociale medier og voksenlæring”. Mellem de kvartårlige temanumre publicerer Elm aktuelle artikler hver 14. dag.
Omtalen af Katarina Popovic’s tale var en af disse artikler. Elm har også bragt artikler om voksenuddannelsernes rolle i forhold til flygtninge i Europa, om forhåbningerne om genopretning for voksenuddannelsen i Portugal efter regeringsskiftet og om en ny udvikling for den DFS-lignende organisation i Storbritannien, NIACE.
DFS er en af partnerne bag ELM.

Hvad synes du?
Som en ny publikation har Elm i særlig grad brug for reaktioner fra læserne, så vi kan udvikle det bedste mulige produkt for målgruppen, dvs. alle, der beskæftiger sig med folkeoplysning og voksenuddannelse: undervisere, skoleledere, tillidsvalgte, organisationsfolk og beslutningstagere.
Til det formål gennemfører redaktion i  øjeblikket en læserundersøgelse, som DFS opfordrer alle, der har læst en eller flere Elm artikler, til at deltage i (link i højre kolonne).