Aftenskolelærer – fritidsjob eller levebrød?

Aftenskolelærer – fritidsjob eller levebrød?

6. oktober 2016

Mere end hver tiende aftenskolelærer skal leve af jobbet, men er ansat som løsarbejdere uden sygedagpenge, pensionsopsparing eller arbejdstidsgaranti. Formanden for Oplysningsforbundenes Fællesråd erkender problemet, men har svært ved at se andre muligheder uden at skabe problemer i aftenskoleverdenen.

Aftenskole pc 440

”Aftenskolen er jo et flot tilbud til alle, og så vil man være bekendt at ansætte folk på de vilkår.”
Sådan svarede en aftenskoleunderviser i en undersøgelse, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet. Undersøgelsens hovedfokus var aftenskolernes betydning for mental sundhed og trivsel for borgerne i Aalborg. Men i samme ombæring spurgte Vifo også underviserne om deres ansættelsesforhold.

Sæsonarbejde
13 procent af underviserne i undersøgelsen henter hele eller hovedparten af deres indkomst fra deres arbejde i en eller flere aftenskoler. Det betyder, at de er timeansatte, og at de – på linje med undervisere, der har det som fritidsjob – aflønnes med ca, 200 kr. pr undervisningslektion, alt inklusive, fastlagt af staten i den såkaldte Lønbekendtgørelse.
Som timelønnede har de ikke ret til sygedagpenge, og de har ikke pensionsordning. De får kun betaling, hvis der melder sig nok til deres hold, og de har ikke arbejde i aftenskolernes traditionelle sommerpause, som kan begynde i april og slutte i september.



Kilde: Videncenter for Folkeoplysning

Umuligt at administrere
Gennem årene har fagforeningen Uddannelsesforbundet forsøgt at etablere ordinære overenskomstforhold for denne gruppe, mens oplysningsforbundene har forsvaret Lønbekendtgørelsen.
I en artikel i Vifo’s nyhedsbrev præsenterer Henriette Bjerrum undersøgelsen. Her skriver hun: ”Skal man i stedet skabe særlige vilkår for ’fuldtidslærerne’ og dermed måske også få mere ud af deres ressourcer i forhold til aftenskolens drift og udvikling?”
Det bad vi formanden for Oplysningsforbundenes Fællesråd, Henrik Christensen svare på. Han er også sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund (DOF).
”En meget stor del af aftenskolerne har slet ikke den administrative kapacitet til at håndtere overenskomstmæssige ansættelser,” siger Henrik Christensen og henviser til tal fra hans eget oplysningsforbund:
”I 80 procent af vores aftenskoler har man max 8 timer om ugen til administration. Ud af dem er der 72 skoler, som kun har en (1) time pr.uge. Disse små, fleksible og målrettede skoler udgør en meget vigtig del af aftenskoleverden, som vi kender den,” siger han.

Fører til forskelsbehandling
Hvad så med fuldtids-undervisere på de større skoler?
”Jeg er enig i, at ansættelsesforholdene for denne gruppe ikke er tidssvarende. Men det er desværre svært at se et alternativ.
Hvis Folketinget ændrer Lønbekendtgørelsen, så den ikke gælder fuldtidsundervisere, vil vi i stedet komme i konflikt med både EU-direktiver og dansk lovgivning. Man må ikke aflønne to grupper aftenskoleundervisere forskelligt for det samme arbejde,” forklarer Henrik Christensen.
”Mange skoler vil også løbe ind i planlægningsproblemer. Hvordan skal de finde fuldtidsbeskæftigelse på årsbasis til underviserne, når den normale aftenskole-undervisning er lukket op til 3-4 måneder midt på året?
Det er ikke bare et praktisk, men også et principielt spørgsmål: Skal aftenskolerne levere den undervisning, som deltagerne efterspørger, på de tidspunkter, de efterspørger den? Eller skal de tilbyde undervisning på de tidspunkter, hvor de har behov for at beskæftige underviserne,” lyder Henrik Christensens retoriske spørgsmål.

Hvem skal betale?
Han bekræfter et af Vifo-undersøgelsens resultater, at mange af de store skoler gør en stor indsats for at skaffe ”fuldtidslærerne” ekstra timer, også uden for sæsonen.
”Men det korte af det lange er, at hvis aftenskolerne over en bred kam skal tilbyde underviserne overenskomstmæssige forhold med alt, hvad det indebærer, så får de ekstra udgifter. De penge har de ikke. Som DFS’ hvert år dokumenterer, får de mindre og mindre i kommunal støtte.
Der er kun to steder at hente pengene. Den ene er fra deltagergebyrerne, men så risikerer vi færre deltagere, og så er aftenskoler og underviserne lige vidt.
Den anden er kommunal eller statslig støtte. Så ethvert forsøg på at løse disse komplekse problemer, må indbefatte en eller anden form for højere offentlig støtte,” siger Henrik Christensen.