Det danske sprog kommer ikke af sig selv

Det danske sprog kommer ikke af sig selv

9. februar 2016

”Flygtninge lærer ikke dansk alene ved at sætte varer på hylder i supermarkedet eller brænde ukrudt af på bytorvet,” siger Per Paludan Hansen. DFS’ formand opfordrer deltagerne i trepartsforhandlingerne til at huske behovet for organiseret undervisning udført af professionelle undervisere.

PPH KolleKolle2015 440
”Hvis ikke vi tager den fagligt kompetente sprogundervisning alvorligt, så står vi om nogle år med en gruppe flygtninge, som kan sige ”Spis’ her eller mæ hjem?” og ”sardin på dås’ er utsolgt” og ikke meget andet," advarer Per Paludan Hansen.

I morgen, torsdag den 11. februar, tager regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne fat på trepartsforhandlinger, som i høj grad vil komme til at handle om integration af flygtninge.

Dansk er ikke nødvendigt
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har allerede sat en dagsorden, der går ud på, at flygtninge skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. I den forbindelse mener han ikke, at sprog og sprogundervisning er særlig vigtigt. I sidste uge sagde han: ”Man kan altså godt klare sig selv i Danmark, selv om man ikke taler dansk. Derfor skal vi ændre tilgangen: Flygtninge skal i arbejde – og så skal sproget bygges på i tilknytning til.”
Socialdemokraterne og fagbevægelsen taler også om, at flygtninge skal i job fra Dag 1. I partiets integrationsplan står der: ”Det er ikke en forudsætning for at komme i arbejde, at man taler det danske sprog.”

Det vil ikke ske
”Jeg er glad for, at regeringen nu fokuserer på, hvordan vi kan integrere flygtningene i Danmark. Det er et arbejde, som de folkeoplysende skoler og foreninger allerede er dybt involverede i,” siger Per Paludan Hansen og fortsætter:
”At komme ind på arbejdsmarkedet er helt afgørende for en vellykket integration og også for en god sprogindlæring. Men det er en stor misforståelse, hvis man tror, at så kommer sproget til vores nye borgere helt af sig selv. Det vil simpelthen ikke ske.
Flygtninge, der måske ikke engang kender vores alfabet, lærer ikke dansk alene ved at sætte varer på hylder i supermarkedet, gøre rent på et hotel eller brænde ukrudt af på bytorvet. Man skal have nogle sproglige færdigheder på plads, som man kun lærer gennem undervisning,” siger DFS-formanden.

Sprogundervisning fra første dag
I en artikel i nyhedsbrevet A4 fremfører professor Bent Greve samme pointe: ”Det er næppe ret mange job, hvor der ikke er brug for dansk-kundskaber. Der er brug for stærkt fokus på sproglige og sociale kompetencer. Giv flygtningene dansk-undervisning fra allerførste dag,” siger han.
Per Paludan Hansen ser positivt på nogle af de praktikaftaler, som virksomheder allerede har indgået med kommuner og sprogskoler. Her arbejder flygtninge et par dage om ugen og sidder på skolebænken for at lære dansk resten af ugen. De folkeoplysende sprogskoler er parate med fleksible tilbud. På mange skoler er aftenundervisning en fast praksis.
”Jeg vil derfor opfordre parterne i forhandlingerne til aftale integrationsplaner, som kombinere arbejde og undervisning,” siger han.

Uheldige perspektiver
”Flygtninge helt uden dansk-kundskaber risikerer at møde modstand fra arbejdsgivere og kolleger, fordi de bliver for ”besværlige”,” forudser Per Paludan Hansen og tilføjer:
”Hvis ikke vi tager den fagligt kompetente sprogundervisning alvorligt, så står vi om nogle år med en gruppe flygtninge, som kan sige ”Spis’ her eller mæ hjem?” og ”sardin på dås’ er utsolgt” og ikke meget andet. Det skaber ikke integration. Tværtimod vil vi få nye konflikter, hvor flygtningene vil blive bebrejdet, at de ikke engang har lært sig at tale dansk.”