Folkeoplysningen er en del af regeringsgrundlaget

Folkeoplysningen er en del af regeringsgrundlaget

29. november 2016

”Vi er meget tilfredse med, at der står i regeringsgrundlaget, at folkeoplysningen er et vigtigt grundlag for det danske samfund og det danske demokrati,” udtaler DFS-formand. Per Paludan Hansen er også glad for, at den nye kulturminister er rundet af folkeoplysningen.

Mette Bock 600
”DFS vil holde regeringen op på de gode signaler. Vi vil indgå i dialog med ministeren med det mål at sikre bedre vilkår fir de folkeoplysende organisationer," siger DFS' formand.

”Det er glædeligt, at Mette Bock er udnævnt til ny kulturminister og dermed også minister for folkeoplysning. Hun repræsenterer folkeoplysningens og værdier og kender vilkårene for foreninger og skoler fra sin egen gerning.”
Sådan lyder DFS-formandens velkomst til den nye kulturminister, der har været bestyrelsesformand i Frit Oplysningsforbund i Århus og medlem af Testrup Højskoles bestyrelse, og som indtil sin tiltrædelse var formand for Grundtvig Centret og for Grænseforeningen.

Alle skal være med
Mette Bock skal arbejde ud fra regeringsgrundlagets afsnit om kultur, foreningsliv og medier. Her står der: ”Det frie foreningsliv, folkeoplysningen og højskolerne er et vigtigt grundlag for det danske samfund og vores demokrati.”
”DFS vil holde regeringen op på de gode signaler. Vi vil indgå i dialog med ministeren med det mål at sikre bedre vilkår fir de folkeoplysende organisationer. Kulturministeren kan komme til at spille en nøglerolle i disse år som den, der sætter rammer for det, der binder os sammen. Foreningsliv og folkeoplysning er væsentlige aktører i et samfund, hvor alle er med,” siger Per Paludan Hansen og henviser til, at regeringsgrundlaget også lægger stor vægt på ”et stærkt og levende civilsamfund i åben dialog med resten af verden”.
”Helt konkret er vi i DFS også glade for, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen holder fast i den løsning af problemerne med udlodningsmidlerne, der længe har været undervejs,” siger Per Paludan Hansen.

Bedre veje til ungdomsuddannelserne
Regeringsgrundlaget behandler også ungdomsuddannelserne, og det lover ”bedre veje” til unge, som ikke går den direkte vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse.
”På disse områder spiller de folkeoplysende skoleformer en vigtig rolle. Det er godt signal, når regeringen lægger vægt på, at ungdomsuddannelser også skal danne de unge til at være borgere i et demokrati.
Jeg håber, at regeringen i arbejdet med bedre veje til ungdomsuddannelserne vil have øje for behovet for fleksible og individuelle tilbud til de unge, som ikke går den direkte vej. For denne gruppe kan en omvej omkring særlige tilbud godt være hurtigere end gentagne forgæves forsøg på at gennemføre en formel ungdomsuddannelse,” siger Per Paludan.

Ikke ekstrakrav til flygtninge
DFS’ medlemsorganisationer er stærk engagerede i undervisning og integration af flygtninge. Deres fælles udgangspunkt er, at de vil tage godt imod de flygtninge, der er i Danmark. De vil være med til at give dem en god tilværelse, så længe de er her, og uanset hvor mange der er, og hvor længe de skal være her.
”Derfor er jeg bekymret over, at regeringsgrundlaget indeholder flere forslag, som vil gøre tilværelsen sværere for flygtninge i Danmark,” siger Per Paludan Hansen, der også advarer imod at stille særlige krav til flygtninge og indvandrere om, at de ikke alene skal overholde lovgivningen, men også svært definerbare ”grundlæggende værdier” og ”fælles værdisæt”, og at de ikke må udvise en ”adfærd, som er i strid med de værdier, rettigheder og forpligtelser, som samfundet bygger på.”

Ytringsfriheden
”Ytringsfriheden er udelelig, og den gælder også indvandrere og flygtninge. Den gælder også dem, der siger noget, vi ikke kan lide. Det håber jeg, at regeringen og den kommende ytringsfrihedskommission vil tage højde for. Som der står i kulturafsnittet, så skal vi have en åben dialog med resten af verden,” siger DFS-formanden.
Per Paludan Hansen synes, at det er en god ide med sådan en kommission, og han har også en anden anbefaling til den:
”I denne postfaktuelle tid er det nødvendigt, at kommissionen også har fokus på at fastholde vigtigheden af en offentlig samtale, der bygger på et oplyst grundlag i form af fakta og dokumentation. Vi skal insistere på den oplyste samtale.
Jeg tror, at det er Birthe Rønn Hornbech, der har sagt, at man har ytringsfrihed, men ikke ytringspligt. Det kan også være en meget god rettesnor for kommissionen.”